- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 4 (1887) /
382

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Maj - Emil Hannover: Nogle Indtryk fra Foraarsudstillingen paa Charlottenborg

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

for Resten for vort lille Land! — en dybere Betydning. Saadant
et Billed med dets store Alvor, med dets energisk tilkæmpede
Resultat fremkommer ikke i en Forfaldstid. Kendere af
Kunsthistorien vil vide, at der gives ikke i nogen Tid og ikke i noget
Land rodløse, isolerede Genier, som pludselig skyde op af det bare
Sand. Genierne kommer først frem, naar Jorden er dyrket, naar
det er blevet Foraar over Landet. Derfor kan man tage dette
Bi I led som et godt Varsel for Fremtiden, — ikke blot for dets
egen Kunstner, men for hele den Generation, hvorfra han er
ud-gaaet, og som arbejder med andre Midler, med andre Maal, end
han, men med samme store Vilje.

Til denne Generation hører blandt andre ogsaa L. Ring.

Hvis man ikke vidste, at vore Kunstnere kender Forskel
paa den gode og den slette Kritik, kunde man frygte den
Indflydelse, som visse Blades uvidende Kritikere kunde udøve. Proudhon
har kaldt Bladene »Ideernes Kirkegaarde«. Det er blevet sagt i
et herværende Blad, at Ring var »det hæsliges Apostel«. Vi
andre stakkels, kunstdumme Mennesker skulde være tilbøjelige til
at kalde ham snarest det modsatte. Det er ganske vist ikke
Skillingsskønheden, han søger, — den, man finder i Modejournaler
og i Manufakturhandlernes paaklædte Dukker —, men denne
Skønhed, hvormed Naturen kan forlene selv sin formløseste Vækst, denne
Skønhed, som bæres i Tingenes inderste Væsen, som kun
Kunstner-øjne kan se, og for hvilken kun Kunstnerhjærter kan banke.

Dette er den ene Halvdel af Rings Skønhedssans. Den
anden Halvdel er den Sans, han har for Farvens Skønhed. Paa
et lille Billed af Niels Pelersen-Mols (»Fra Klitterne ved
Skræl-linge«) findes indkradset de snurrige og barokke Ord: Skidt
med at male pæn tVejr. Det betyder Kunstnerens Forkærlighed
for Graavejret med dets milde Toner og fine Harmonier. Ring
har en lignende Forkærlighed; ogsaa han har hidtil med Forsæt
undgaaet Solen, og han har været bedst, naar han har undgaaet
den. Han har et ganske eget malerisk Talent, stærkt begrænset,
men ogsaa stærkt potenseret indenfor sit Omraade. Hans Øje er
i en i den danske Kunst enestaaende Grad modtagelig for visse
neutrale Farver, saaledes som visse Graavejrsstemninger fører dem
med sig. Hans store Billed paa Udstillingen i Aar, Samtale i
Landsbygaden, har mange Svagheder i Tegningen og store
Svagheder i Stofbehandlingen. Det er maaske »sluppet« lidt for tidlig,
og Ring kunde maaske i det hele arbejde med noget større Alvor

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri May 10 12:35:10 2019 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/tilskueren/1887/0392.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free