- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 4 (1887) /
502

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Juni—Juli - Alfred Bramsen: Genierne, deres Styrke og deres Svagheder

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Tilblivelse, kan lige saa lidt skaffe den Berømmelse, som det
oprindelig frembragte giver, som Maanen kan træde i Solens Sted.

Blandt de mange fra Fortiden overleverede forkerte
Meninger om Genierne, er der især to, som det synes grumme vanskeligt
at ramme en Pæl igennem. Man støder paa dem endog hos
Skribenter, der ellers ikke er bange for at ryste Overtro af sig.
Den ene er at Verdens betydeligste Mænd dø tidlig. Den ellers
saa moderne Forfatter Mor eau skriver: »Oraklet havde Ret i at
»Gudernes Yndlinge dø tidlig«, ti Sandheden heraf bekræfter sig
stadig i vor Tid ligesom i Fortiden«.

Men forsøger man saa at nævne Eksempler herpaa, kan man
nemt tælle dem paa sine 10 Fingre: Mozart og Schubert (36
og 31) Raphael (37) Pascal (39) Byron, Keats og Burns
(37, 25, 34) og maaske et Par til. Men man glemmer at Gluck
og Handel blev 75 og 77, Michel Angelo 89, Titian 99,
Goethe 82, Corneille 78, Voltaire og Newton 84.

Den anden urigtige Mening er, at meget af det bedste
originaleArbejde,meget af det, der har gjort Vedkommende berømt,
er præsteret adskillige Aar efter at den legemlig kraftigste Alder
er naaet. G. Brandes skriver i 1877 i Omtalen af Søren
Kierke-gaards tidlige Død: »Et stort Geni, der dør 42 Aar gammel,
dør aldrig i rette Tid for Omverdenen.« l) Det omvendte, at et
stort Antal Genier baade for deres egen og for Omverdenens Skyld
hellere maatte have levet noget kortere, vilde være sandere.

Men derfor kan man ikke ubetinget give den berømte
engelske Fysiolog Huxley Ret i, at alle store Aander burde kvæles,
naar de blev 60, fordi de efter den Tid — paa enkelte Undtagelser
nær — staar i Vejen for Udviklingen, bliver reaktionære.*) Det
vilde omtrent være som naar man dræbte alle Millionærer, ti det
gælder vel til Dels om Tanker som om Penge, at de bliver tjænte
og lagt op i den kraftigste Alder, men ofte gjort mest frugtbringende
og nyttige i en langt senere Alder.

’) Brandes har senere den rigtige Opfattelse. Forrige Aar skriver han om
Corneille: Han blev 78 Aar. I Fald han 40 Aar tidligere var bleven
bortrevet af Døden, vilde ikke alene hans Ry intet have lidt derunder,
men det vilde uden al Tvivl have været mange Gange større; ti hvad
han har skrevet efter 1644 har intet poetisk Værd og ringe psykologisk
Interesse. Kun mellem sit 30te og 38te Aar lagde han sine store
Egenskaber for Dagen.

’) Huxley, som nu selv har naaet denne Alder, har med en vistnok sjælden
Konsekvens fornylig nedlagt sine mange betydningsfulde Hverv.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:37:59 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1887/0512.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free