Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - November—December - Kaptajn W. Dinesen: Fra et Ophold i de forenede Stater. II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
pæiske, men ere noget forskellige. I Skoven fandtes to Slags
Skovhans, lidt større end vore Agerhøns, Partridgen, omtrent af
Udseende som en Hjærpe, og Sprucechickens, en mørkere Art.
Muligvis kunne de trives under vore Forhold, og Jagten paa dem
er meget fornøjelig. I Parringstiden jager man Hannen, som i
Sverige og Norge Urhanen, paa Slag; om Efteraaret jager man
Flokkene med Hund, enlen med en Hønsehund og skyder dem
idet de flyve op, eller — og den Maade er mere indbringende —
med en Støver, der giver Hals, naar den støder paa Flokken, og
som saa stiller sig halsende under de Træer, hvori Hønsene have
sat sig; man kan da skyde den ene efter den anden, naar man
begynder med den, der sidder nederst.
Amerikas Fugle staa langt tilbage for vore med Hensyn til
Sang, hvorimod de ere i Besiddelse af stor Farvepragt. Om
Pattedyrene gælder det samme, som om alle andre Dyrearter, at der
findes de samme Arter som i Europa, men noget forskellige,
saaledes Buffaloerne, alle Hjortearter, Rovdyr, Gnavere o. s. v.
Naar Vinteren først er begyndt, tager den for Alvor fat;
snart er alt Vand tillagt, alle Fugle, med Undtagelse af
Hønsefuglene, dragne bort, Hjortene trukne til mindre sneopfyldte Steder,
og Indianerne dragne efter dem. Kulden tiltager hurtigt, og holder
sig paa -f- 20, 30, 40 Grader (Gentigrader); ofte hænder det, at
Kviksølvtermometret er frosset, man kan ikke med bare Hænder
røre ved Jærn, saa brænder man sig, man maa tage Ørelapper
paa, Luften er skarp, klar, bidende, men heldigvis rører der sig
ikke en Vind, ellers kunde man ikke leve der. Skoven er nu
fuldstændig som uddød. Man kan gaa en hel Dag igennem den,
uden at høre den mindste Lyd eller se en eneste levende Skabning;
Sneen er jævn, glat, ren, kun hist og her ser man Sporet af et
Rovdyr, en Kanin eller en Skovhøne.
Naar jeg om Morgenen stod ud af min med Tæpper og et
stort Elsdyrskind forsynede Sæng, gjorde jeg Ild paa min Ovn;
jeg maatte tage Vanter paa, for ikke at brænde mig, og
Vandbeholderen, som om Aftenen indeholdt to Spande dampende Vand,
var bundfrossen. Saa lavede jeg Mad til mig og Hundene:
friskbagt Brød, kogt Vildt, kogt Fisk, kogte Kartofler og Te. Dernæst
huggede jeg Brænde og gjorde tilfældigt forefaldende Arbejde
indtil Middag, spiste igen, gik saa paa Jagt eller Fiskeri indtil Mørket
faldt paa, lavede mit tredje Maaltid, ganske ligt de to andre, røg
min Pibe om Aftenen, liggende ved et stort Knudebaal, og gik
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
