Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Januar - Kontorchef M. Rubin: En nordisk Toldunion
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
med vidt forskellige økonomiske Samfunds- og Statsinteresser, og
havde den politiske Union ikke alt haft 80 Aar bag sig, med
fælles Oprindelse og fælles Historie, tør det vel betvivles, at det
var lykkedes paany at forene de to Statshalvdele under en og
samme Lovgivning. Det er kun den Beslutning, den Vilje, at
Unionen som saadan skulde holdes sammen, der ogsaa efter
Borgerkrigen har gennemført en økonomisk Fælleslovgivning for
Landbointeresserne og de industrielle Interesser — hvilke sidste jo
hovedsagentlig ere gaaede af med Sejeren —, d. e. for Unionen
som Helhed.
Men medens de nordamerikanske Fristater paa Forhaand
vare én Stat, vel med stærk Decentralisation, men med ét
Statsoverhoved, med fælles Repræsentation og med fælles Toldlovgivning
fra Begyndelsen af, saa møde vi i Europa en egentlig Toldunion,
hvor suveræne Stater med forskellige Toldlovgivninger slutte sig
sammen om en fælles Toldlovgivning, — den Union, som Tanken
altid først falder paa, hvor Spørgsmaalet om en Handelsunion
mellem Staterne kommer paa Bane, nemlig den tyske Toldunion.
Dennes Historie tror jeg det vil være lærerigt kortelig at gennemgaa.
Da Napoleon den Store afspærrede Europas Fastland for
de engelske Varer, havde dette den dobbelte Virkning, at den
tvungne Selvforsyning gav den europæiske Industri et betydeligt
Stød fremad, og at der i England opsamledes store Mængder af
Varer, som ventede paa paany at faa fri Afsætning. Da saa
Kontinentalspærringen hævedes, og Freden igen vendte tilbage,
væltede Masser af engelske Varer ud over Fastlandet, til Dels til
spotbillige Priser, og konkurrerede med den nationale Industri
rundt om i Landene paa en Maade, som truede med at trykke
denne helt til Jorden. Dette gik, som sædvanligt, vel mest ud
over Tyskland. Trods Uafhængighedskrigen var dette Land, hvad
end saa Folkene havde ventet, ikke blevet frit, ikke enigt, ikke
selvstændigt. Frit ikke, fordi den konstitutionelle Regeringsform
gennemgaaende betragtedes som Brud paa Legitimiteten og
Udtalelser af Ønsket derom som Højforræderi, enigt ikke, fordi Landet
forblev splittet i en Mængde suveræne Konge- og Hertugdømmer,
Grevskaber og Stæder, med forskellige Lovgivninger i et og alt,
med den mest brændende indbyrdes Jalousi, og med en
Fællesrepræsentation, Forbundsdagen i Wien, hvis største Vanskelighed var
at tage Beslutning om noget som helst positivt, selvstændigt endelig
ikke, fordi ogsaa ikke-tyske Stater, der havde tyske Landsdele
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
