- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 5 (1888) /
58

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Januar - Kontorchef M. Rubin: En nordisk Toldunion

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

VII.

Medens Fordelene ved Unionen vise sig i store Træk, men
kun hist og her paaviselige punktuelt, kun enkeltvis til
haand-gribeligt at fremføre og at bevise — hvad der er saa saare
naturligt, fordi ingen kan positivt godtgøre, at Næringsvejene
ville udvikle sig paa den og den Maade, ingen kan beregne de
Kombinationer, som enhver Virksomhed er underkastet, og
vanskeligt naa’r man videre end til historisk at paavise, hvorledes det
er gaaet andensteds, og statistisk at fremstille, hvilke Forhold og
Forudsætninger der for Øjeblikket ere til Stede — medens
Unionens Lyssider altsaa for dem, der ikke holde sig dem energisk
for Øje, let fortone sig i det blaa, saa byde Vanskelighederne
sig frem straks ved første Øjekast.

Jeg har i nærværende Undersøgelse søgt at paavise de fiskale
Vanskeligheder, der Skridt for Skridt stille sig os i Møde, men, som
jeg har udtalt det i min tidligere Afhandling, de lade sig dog
nogenlunde beregne og maale, dem er der for saa vidt en Mulighed for at
komme ud over. Men, som vi have set, gribe Finansspørgsmaalene
ind i mangfoldige sociale Spørgsmaal, i Forbrugsforholdene, i
Bestræbelser og Ønsker paa dette Punkt, som kun med stor Vanskelighed
ville kunne forliges. Dertil kommer den forskellige Toldlovgivning paa
andre Omraader overfor fremmed og hjemlig Produktion, den Strid
om disse Spørgsmaal, der netop i Øjeblikket overalt er oppe, saa de
Næringsdrivendes Ængstelse, baade den berettigede og den
urimelige, dernæst Folkenes Jalousi, endelig Regeringernes og
Repræsentationernes ringe Lyst til at resignere paa noget Punkt, en
Resignation, der bl. a. maatte vise sig ved Spørgsmaalet om den
fælles Forvaltning og om Maaden, paa hvilken mulige
Forandringer i den vedtagne Tarif fremtidig skulde gennemføres. (Et
Spørgsmaal af international Betydning bliver det, om Indgaaelsen
af en Toldunion kan opholdes ved saadanne Handelstraktater,
hvor de nordiske Lande have givet fremmede Lande Stillingen
som »den mest begunstigede Nation*).

Selvfølgelig — ere Vanskelighederne mange, kan man jo,
for blot at opnaa noget, stille smaa Fordringer. Paa Mødet i
Malmø fremførte Prof. Falbe-Hansen forskellige Tilfælde, hvor
Danmark endog i sine Skibsfarts- og Toldlove stiller Norge og
Sverig ugunstigere end andre Lande, og omvendt Tilfælde, hvor
den danske Skibsfart belastes med ganske urimelige Géner i sin

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:38:29 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1888/0068.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free