- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 5 (1888) /
141

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Februar - Dr. phil. Ad. Hansen: Manfreds Tilblivelseshistorie

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Noget af denne Misfornøjelse med Digtet i dets Helhed
kan nu vistnok tilskrives den Omstændighed, at Byron var og blev
mere og mere misfornøjet med dets sidste Akt i dens oprindelige
Form; og denne Akt er i Virkeligheden ogsaa skrevet, medens
han var upasselig af Feber, hvoraf han i dette Foraar havde et
temmelig stærkt Anfald. Han siger, at den er saa la—la, og at
med den første og anden Opblussen var hans Begejstring borte.
Manfreds Apostrofe til Solen (der er bibeholdt i den omarbejdede
Skikkelse) var det eneste af denne Akt, han selv ansaa for godt;
Resten kalder han rent ud slet og er blevet bestyrket i sin
Anskuelse ved Giffords Dom, Redaktøren af Quarterly Review, der
paa Opfordring har set Manuskriptet *). Han vil prøve at
omarbejde Akten, og hvis det ikke lykkes ham at faa den omdigtet
efter hans eget Ønske, maa intet som helst af Digtningen
udgives *).

I sidste Halvdel af April og Begyndelsen af Maj gjorde
Byron saa en Udflugt til Rom, og her digtede han tredje Akt
om til den Form, hvori den nu foreligger; den 5te Maj mælder
han sin Forlægger dens Fuldendelse. Han er ret tilfreds med
den, og senere hen er han ganske fornøjet med Digtningen i sin
Helheds), Denne Akt bærer Præg af det Sted, hvor den er
digtet, i sin fjærde Scene, hvor Manfred staar i sit Taarn og ser
ud i den maanelyse Aften: — han erindrer sig en lignende Aften
i sin Ungdomstid, da han stod i Kolossæum i Rom, — og nu
følger der en pragtfuld Skildring af denne Ruin ved Nattetid, en
Skildring, der er nedskrevet under det umiddelbare Indtryk af
Selvsynets Friskhed. Senere bearbejdede Byron paany i mægtigere
digterisk Form i Childe Harolds fjærde Sang (Stanze 128—44)
sine Indtryk her fra Kolossæum, idet han flettede dem sammen
med sine egne personlige Stemninger, men for øvrigt ogsaa der
med Tanker, der genkalde Skildringer i Manfred (sammenlign
Slutningen af Manfreds Monolog med Stanze 143—44 i Childe Harold).

I Byrons Drama, som det nu foreligger, ser man i
Begyndelsen af tredje Akt Manfred i sin Borg. Han spørger Tjæn-

’) Det maa sikkert bero paa en Misforstaaelse, naar Dr. Brandes i sit Værk
(S. 435) siger, at Omarbejdelsen af tredje Akt blev foretaget paa
Shelleys Raad.

’) Breve til Murray af */« og ’*/< 1817.

’) Breve til Murray af •/» og */i 1817.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Oct 18 17:01:50 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1888/0151.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free