Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Februar - Bertel Elmgaard: Tigger-Jakob
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Snart var hans Sæng ikke redt, snart var Fadet tomt, naar han
satte sig til Bordet. Han vidste, det hele stammede fra Politiken,
hans Nag voksede; men endnu var det ikke kommet til aabenlys
Strid. Hvor skulde han møde sin Fjende, der var ingensteds og
alle Vegne, en underlig Trold, der usynlig opfyldte de Kirkesogne,
hvorover Jakobs Erfaring strakte sig? Undertiden hakkede han
saa smaat paa de politiske Slagord, han tænkte paa en Forsoning,
men Sproget var ham fremmed, som hele det Røre Politiken
førte med sig.
Men et sidste Forsøg skulde gøres, naar han en Dag med
sit gamle Humør var oplagt til Løjer og Kunst. Og en saadan
Dag drog han med til Rigsdagsvalg i Brædstrup.
Under Valghandlingen stod han tavs, bøjet over sin Stok,
nede blandt Tilhørerne. Det var første Gang, han hørte politiske
Taler, og det lignede ingen Kirkegang, som han havde forestillet
sig. Ingen Orden, ingen højtidelig Alvor, bare Skænderi baade
paa Talerstolen og i Forsamlingen. Først var han forundret,
næsten forarget, men eflerhaanden bredte et lyst, fiffigt Smil sig
over alle hans Rynker.
De politiske Partier havde delt Kroen imellem sig. I
Øverstestuen og Dagligstuen sad Egnens Proprietærer, Forvaltere,
Præster, Købmænd, nede i de sædvanlige Gæstestuer holdt Bønderne
til, og mellem deres vadmelsklædte Grupper saas hist og her en
hvidslipset Degn. Huset genlød af en rungende Larm, over alle
Rum laa en tæt Tobakstaage, gennemhedet af Kaffe- og
Brændevinsdunster.
Af denne Taage dukkede Tigger-Jakobs Ansigt frem i
Forstuedøren til Gæstestuerne. Han stødte haardt i Gulvet med
sin Stok og fremviste grinende alle sine saucegule Tandstumper.
»Naa, har I været ude at afgi’ jeres Stemmer, bette Folkens?«
»Har du, Jakob?« blev der spurgt.
»Nej, a ved saagu ett, hvem a skal stemme paa, for en
skulde jo gjan tjæne en lille Davløn ved det Kup.«
»Hvad mener du med det, Jakob?« spurgte Sognefogden,
Jens Haagensen.
»Ett andet, Sognefoged, end te a er en fri Mand, der lige
som Kvæghyrden Loth i æ Bibelskhistorie kan drage til højre og
venstre, som a vil. Hvem vil have min Stemme? spør a. De
høw’ Hanser op i æ Storstow har budt mig to Kroner, lad wos
høre, om I er lige saa nap om æ Skjelling her nede.«
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
