Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Februar - Vilhelm Møller: „Danvins Liv og Breve“
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
stod paa Spil, vilde ingen Magt paa Jorden have kunnet rokke
ham blot et Haarsbred.«
Sammenlign med ham et Par af Datidens berømteste
Naturforskere ! Vi kan tage Robert Brown, han, hvem Humboldt kaldte
»facile princeps botanicorum«. Hans Iagttagelser var
mærkværdigt minutiøse og nøjagtige, hans Viden overordentlig
betydelig, hans Angest for at tage fejl næsten sygelig. Og med fulde
Hænder øste han Broderparten, af hvad han vidste, ud for andre.
»Han ævnede de mest højhjærtede Handlinger. Da han var
gammel, meget tit syg, ude af Stand til at taale den mindste
Anstrængelse, blev han dog ved hver Dag at besøge en gammel
Tjæner, som boede langt borte fra ham, hvem han underholdt,
og for hvem han saa sad og læste højt.. .< Eller tag Lyell,
Geologiens Reformator, den aparte Mand, som, naar han faldt i
Tanker, indtog de besynderligste Stillinger, f. Eks. staaende
oprejst med Hovedet lænet til en Stoleryg. »Hans Begejstring for
Videnskaben var lidenskabelig, han følte den mest levende
Interesse for Menneskeslægtens Fremadskriden.« Liberal i religiøs
Henseende (Theist), klar, forsigtig, sundt dømmende, utrættelig i
at diskutere videnskabelige Spørgsmaal, vendende og drejende og
undersøgende dem fra alle Sider. Velvillig af Hjærte og med den
inderligste Sympati for andre Videnskabsmænds Arbejder. »Hans
Oprigtighed var i høj Grad mærkelig.« Som gammel Mand
omvendte og bekendte han sig til Afstamningslæren, uagtet der blev
sat nok ind paa at faa ham til i alt Fald at fortie sin Omvendelse,
og uagtet han havde grundlagt sin egen store Berømmelse ved at
bekæmpe den ældre (Lamarckske) Udviklings-Teori.
Som Generalstabschefeme er, maa ogsaa en Del af Stabens
Officerer være. Man kunde nævne Navn efter Navn paa
Naturforskere i de Dage, hos hvem en utrættelig Begejstring for
Videnskaben synes at have gaaet Haand i Haand med den største
Sandhedskærlighed og den alvorligste Pligtfølelse. Der er
Botanikeren Hooker, der er Wallace, han, som selvstændigt opdagede
Tilværelseskampens Betydning, der er Fysiologen Carpenter. Og
paa den anden Side — denne Flok af ivrige og noble
Naturforskere kan umuligt have været uden Rod i Ikke-Fagmændenes
Lag. Den maa være født af en udbredt Interesse for
Natur-Iagttagelser hos store Kredse af Folket og af en stærk moralsk
Kraft i det. Saaledes forholdt det sig ogsaa. Det er
tilstrækkeligt at minde om, hvor det vrimlede i alt Fald den Gang i England
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
