Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Februar - Højskoleforstander Anton Nielsen: Om Opdragelsen i Bondestanden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
de enkelte Skrifttegn og Tal bliver indøvede, saa er der vist i
Almindelighed ikke mere at vente. Men det skal ogsaa nævnes,
at baade Fader og Moder gør sig stor Flid for at bibringe Barnet
nyttig Oplysning, naar der gives Lejlighed til Samtaler med det.
Man hører ofte Forældre sige: »Det er en Skam, jeg har lært saa
lidt i min Ungdom. Havde jeg faaet noget mere at vide, saa
kunde jeg have opdraget mine Børn bedre«.
Ved alt, hvad der hidtil er anført, er der nærmest tænkt
paa Gaardmandsklassen, men Husmandsopdragelsen er i sin
Tankegang ikke meget forskellig derfra. Naar der alligevel baade paa
Udførelsen og Resultatet af Opdragelsen viser sig nogen Forskel,
da ligger det deri, at Husmændene paa Grund af deres Forhold
ikke kan opdrage deres Børn saadan som Gaardmændene kan
opdrage deres. Fattige Forældre har ikke Tid til at omgaas ret
meget med Børnene. Der kan gaa lange Tidsrum hen, i hvilke
Faderen, da han maa arbejde paa et fremmed Sted, aldrig kan
tale med sine Børn uden om Søndagen. Ofte er Moderen ogsaa
hver Dag paa Arbejde, og det største Barn maa da passe de
mindre. I Sjælland og Jylland er det hyppigt, at Husmændenes
Drenge kommer ud at tjæne, naar de er 7—8 Aar, og deres
Opdragelse er saa gæme overladt til Tjænestefolkene i den Gaard,
de kommer i. Husmandskonerne er jo heller ikke i Stand til,
naar deres Børn er ved Hjemmet, at forkæle dem ved Lækkerier,
da Spisekammeret ikke tillader det. Men endskøndt Husmændenes
Børn, som danner Stammen af Tyendet, ikke bliver forkælede, saa
faar de dog en ringere Opdragelse end Gaardmandsbøm, fordi de
for det meste maa undvære den velgørende og forædlende
Indflydelse, som Omgang med kærlige og retskafne Forældre har.
Det er en tung Sorg for mange fattige Folk paa Landet, at de
ikke stadig kan have deres Børn under Øjne.
Det er slemt at sige det, men sandt er det, at
gennem-gaaende er Gaardmændenes Børn bedre opdragne end Husmændenes.
Man ser det allerede i Skolen, naar Børnene er smaa, hvor
Gaard-folkets Børn er mest artige og medgørlige, og man sér det, naar
de bliver ældre, i mange andre Forhold.
Man skulde synes, at det maatte være en Modsigelse, naar
her paastaaes, at Gaardmændenes Børn, skøndt de bliver forkælede,
dog bliver bedre opdragne end Husmændenes, men det hænger
saadan sammen, at Børn af Bondestanden har den ejendommelige
Natur, at de bliver milde og rolige ved en forkælet Opdragelse —
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
