- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 5 (1888) /
376

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Maj - Kaptajn i Flaaden O. Irminger: Emin Pascha

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

paa Grund af Maiigel paa Proviant forlades af Kvinder, Børn og
ikke vaabendygtigt Mandskab. Omtrent paa dette Tidspunkt brød
heldigvis Mahdiens Emir pludselig med sine Horder op fra
Ækvatorialprovinsen, og Rygtet gik, at Keremallah var dragen til
Kordofan. Om Grunden til dette pludselige og for Emin ganske
uventede Opbrud haves for øvrigt ingen paalidelige Oplysninger.
Emin rejste, efter at have sørget for de nordlige Stationer, syd
paa for at sikre sig Hjælp hos sin gamle, men noget flygtige Ven,
Kong Kabarega af Unyoro. Han gjorde Stationen Wadelai, der
ligger ved Nilen nogle Mil fra den mindre Nilsø til sin
Hovedstation. Det ene Aar randt hen efter det andet, uden at han
modtog nogen som helst Efterretning, end sige Hjælp, enten fra
den ægyptiske Regering eller fra Europa. Hans Hjælpemidler
svandt mere og mere ind; bestandig havde han sin Nød med
Ægypterne, der bleve mere og mere utilfredse; flere Negerstammer
i den nordlige Del af Provinsen gjorde Opstand og gave sig til
at belejre Lado og andre Stationer; gode Efterretninger vare
yderst sparsomme, og han blev glad som et Barn, da Kabarega
en Gang i Slutningen af 1885 sendte ham lidt Salt, Tobak og Kaffe
og et stort Stykke amerikansk Schirting, som en arabisk Handlende
havde bragt til Unyoro fra Zanzibar.

Et Lysglimt i Emins Tilværelse i de mange trange Aar blev
den russiske Rejsende, Dr. Junker, og uden nærmere at komme ind
paa dennes Forhold til Emin skulle vi blot anføre, at Junker, der
i Slutningen af 1879 for anden Gang havde tiltraadt en Rejse i
de vestlige Egne ved den øvre Nil, ved Mahdistbevægelsen blev
afskaaren fra at kunne komme hjem ad Nilvejen. Junker stødte
nu til Emin, og efter forskellige Lykkens Omvekslinger lykkedes
det ham endelig i Slutningen af 1886 at naa Zanzibarkysten,
hvorfra han over Kairo rejste til Europa. Junker, der nærer den
største Beundring for Emin, bragte de første Efterretninger fra
ham, efter at man i flere Aar havde levet i Uvished om hans
Skæbne, og ved sine levende Skildringer af Tilstanden i de øvre
Nilegne lykkedes det ham, navnlig i England, at vække stor Interesse
for Emin, og Junker har i Forbindelse med Dr. Schweinfurth og
den skotske Læge Felkin, der under et Ophold i Sudan havde
lært Emin at kende, Æreh af at have givet Stødet til, at man
besluttede at undsætte Helten i Ækvatorialprovinsen.1)

’) I Aaret 1885 blev der af Dr. Junkers rige Broder, der er Bankier i
St. Petersborg, afsendt en Undsætningsekspedition fra Zanzibarkysten

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:38:29 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1888/0386.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free