Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Juni—Juli - Professor A. G. Drachmann: En gammel Skibslæges Erindringer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
De to yngste Officerer vare to lystige Galfranse, der havde
deres største Fornøjelse med at gøre sig lystige over min stakkels
Overordnede, ærgre Chefen, hvor det lod sig gøre, kritisere
Tredjekommanderende og gøre Kur til Damerne, naar de havde Landlov.
I øvrigt godmodige og flinke.
Disciplinen om Bord var stræng og Tampen stadig i
Virksomhed. Naar Mandskabet blev pebet op paa Dækket fra
Ban-nieme, havde Kvartermesteren altid Tampen i Haanden, og med
Udraabet: sidste Mand er min Mand! dansede den paa Ryggen
af de bageste.
I andre Henseender havde Mandskabet det ikke ondt; det
blev ikke overanstrængt; det fik god og rigelig Kost, blev holdt
til Orden og Renlighed, og lært til at maniere Skibet
mønsterværdigt.
Vi laa ikke længe ved Land, højst et Par Dage ad Gangen;
vi besøgte de fleste af Luvartsøeme, spanske, franske og engelske,
ogsaa den hollandske 0, Cura^ao, og paa Fastekysten: La Guayra,
Cumana og Pertocabello, saa jeg fik sét mig godt om. Hvor vi
kom, gjorde vort smukke Skib Opsigt blandt de søkyndige, og vi
havde aldrig truffet vor Overmand i Sejlads.
Skøndt de ældre Officerer, som anført, ikke i mange Aar
havde været til Søs, var den danske Sømandsdygtighed ikke
forsvunden. Da vi havde været nogle Maaneder til Søs, Officerer
og Mandskab vare bievne hjemmevante om Bord, og øvede og
bekendte med Skibets fortræffelige Egenskaber, tør jeg sige, at vi
alle holdt af Skibet som af et villigt og tjænstfærdigt levende
Væsen, der punktlig udførte alt, hvad man forlangte, naar det
kun skete med Kendskab til de Ævner det besad, og til de Kræfter,
der skulde sætte det i Bevægelse.
Naar en Orlogsmand fra Søen kommer ind i en eller anden
større Søhavn, véd man om Bord, at mange søkyndige Øjne vogte
paa den og iagttage dens Manøvre, for at fælde deres Dom om,
hvad den du’r til og hvorledes den bliver manieret, og for enhver,
der har Øje for disse Forhold er det, eller var det den Gang, en
Nydelse at overvære Ankringen af en større Orlogsmand, naar
den gik for sig, man kan sige, efter Kunstens Regler. Den var i
Korvetten bragt Fuldkommenheden nær.
Vi ankrede ikke sjældent, for en frisk Vind med alle Sejl
oppe og Læsejl til paa begge Sider, en eller anden fremmed eller
oftest St. Thomas’ Havn. Førend vi naaede Havnen bleve Læ-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
