Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Juni—Juli - Emil Hannover: Dansk Malerkunst paa den nordiske Udstilling 1888
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
nogen rig Fantasi. Det Bifald, Billederne har vundet i de bedste
Kredse, vidner om, at vi er bievne opdragne til at ære og agte
og aldrig overse det, der er smaat, — naar blot det er godt.
Billeder som disse males intet andet Sted paa den vide
Jord. Der males i Tyskland lykkelige Fædre omringede af en
Flok af Børn, der males i England skønne Billeder af
Bedsteforældrenes huslige Glæder, der males i Frankrig unge Mødre i
pikante Situationer. Men der males ingensteds disse nøgterne og
dog stille begejstrede Skildringer af det daglige Liv og dets
Omgivelser, som findes i Kabells, Johansens, Holsøes og mange
andres Billeder. I disse lydløst rolige Billeder af dansk Folkeliv,
lidenskabsløse, som vor Race, tunge, som vort Væsen, trofaste i
Iagttagelsen og ligefremme i Opfattelsen ligger der en Tradition,
som er en Ære for vor Kunst.
Den store Stil ligger aabenbart ikke for os; Ævnen til
at skelne mellem stort og smaat er ikke den mest udprægede,
vi ejer. Det staar sikkert i Forbindelse med det danske Naturel
og de danske Forhold, — med vort kølige, undersøgende Væsen
og med vor Mangel paa Lejlighed og Plads for store Billeder med
store Motiver. Vor Kunst er en Dagligstuekunst i strængeste, men
ogsaa i bedste Forstand, — en Kunst, som Øjet altid kan glæde
sig ved, som giver os Ro, skaber os Hygge og gør os til gode
Mennesker, — men ikke en Kunst, som aabner vor Horizont,
giver os Fantasi eller bevæger vore Tanker ud over deres daglige
Kreds. Naar der derfor en sjælden Gang viser sig et Billed, som
ejer blot lidt af den store Stil, kan det være sikkert paa
Opmærksomhed og er paa Forhaand et Æmne til Strid. Et saadant Billed
er Hammershøjs „Jobu, denne forunderlige nøgne Mand, der
sidder ret op med Haanden løftet i muskeltvingende Kval. Der
er en ejendommelig fast, næsten forstenet Holdning i denne Figur,
som leder Tanken i Retning mod visse gamle ægyptiske Statuer.
Det er i saadanne Strængheden og Knapheden i Omridset, der
giver Majestæt og stor dekorativ Stil, og det kan ikke nægtes, at
der ogsaa i Hammershøjs »Job« er noget af lignende Egenskaber
af finde. Kun Skade: man tror ikke ret paa, at denne Majestæt
er født og baaren i denne Figur, der er saa tungt og besværligt
formet, at man intet Øjeblik kan glemme Arbejdet efter Modellen.
Den er stort tænkt, denne Figur, men den er langt fra at være
stort udført. Ikke blot er Formgivningen mangelfuld paa flere
Steder — mest i den luffeagtig sammenklistrede højre Haand,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
