- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 5 (1888) /
524

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Juni—Juli - Emil Hannover: Dansk Malerkunst paa den nordiske Udstilling 1888

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Stemning over Billedet, — maaske for smuk en Stemning, og
Billedets Fejl er maaske den, at man føler, der har været en mere
tung og sørgmodig Poesi over Virkeligheden. Men selv om
Billedets Form er mere tænkt end set: det er malet med Finhed,
og det er ikke uden Storhed i Motivets Opfattelse.

H. N. Hansens Billed bærer mere den nøgterne
Virkeligheds Præg. Det har kun et lille Motiv, men dette er fortalt
med saa megen Sikkerhed, at det maaske griber mere end
Achens større Scene. Ogsaa i H. N. Hansens Billed er det to
Kvinder, der har søgt til Graven; den ene ligger uformelig
tildækket paa Jorden; den anden har ikke kunnet sove og har
rejst sig over Ende, og en Klage er undsluppet hendes Læber.
Hendes Fader — en gammel Bonde med Piben i Munden — har
rejst sig op, da han hørte hendes Stemme, og han spørger nu
bekymret til den unge Pige, idet han bøjer sig over hende for at
høre hendes matte Stemme. Hendes Udtryk røber tydelig nok,
at Underet endnu ikke er sket, og det haabløse Blik, hvormed
hun ser ned for sig synes at betyde, at hun intet venter sig, og
at hun ikke hører til samme barnlig troende Slægt, som hendes
gamle Fader. Det er denne lille Scene, som er fortalt med saa
megen rørende Simpelhed, at dens Kunstner længe ikke har gjort
noget saa tilforladeligt og menneskelig betydeligt. Rent ufatteligt
er det, at den samme Mand har kunnet male et saa uinteressant
og i Behandlingen saa klistret Billed som det fra Københavns Børs.

Slot Møllers Fattigfolk er vistnok det djærvest malede,
der findes i den danske Afdeling og for en enkelt Figurs
Vedkommende sikkert det allerkraftigste, der er set i dansk Kunst.
Noget Billed er det ikke, kun en Samling Studier, der meget løst
er hæftede sammen og anbragtede i en Stue. Skarpsynede Folk
vil paa solklare Dage kunne sé, at en Dør i Stuens Bagvæg
aabner sig, og at Døden kommer ind igennem den. Der er dog
ingen Grund til at falde i Afmagt derover, da Døden har iført
sig sin sorte Frakke og desuden yderst sjældent begunstiges
tilstrækkelig af Vejret. Meget mere Grund er der til at glæde sig
over den brede og hensynsløse Karaktergivning i disse Figurer,
fornemlig i Manden længst til venstre. Betragtede som Studier
er disse Figurer fortræffelige, betragtede som Dele af et Billed er
de ikke fyldestgørende. Billedets Idé — denne, at for de syge
og fattige kommer Døden som en Læge — er saa gammel og
saa god, som Arilds Tid, men illustreres kun yderst tarveligt af

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:38:29 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1888/0534.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free