Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Juni—Juli - A. O. E. Skram: Literaturoversigt. II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Forlovede o. s. v. Nu faar vi kun en Mundsmag af den Roman,
som der her er ladet uskrevet.
Men man lokker formodentlig ikke Brandes udenfor sit
kære Drama. Han dukker ned deri og fører frem levende
Mennesker, hvor der før ingen har været, eller kim vedtægtsmæssige
Skygger. Han opfylder ikke altid, hvad han bebuder i sine Stykker,
men han fængsler bestandig Opmærksomheden. Er der ikke
Overmagt i hvad han gør, er der dog Magt.
Delene glider let mod hverandre i Brandes’ Stykke. Nu og
da endog for let. Han har ikke vraget at skyde et saa forslidt
Motiv ind, som at Fader og Datter Melson i Fællesskab tager den
farlige Journalist under planmæssig Behandling for at gøre ham myg.
Blot et Vink fra Etatsraaden, og Datteren forstaar sin Opgave til
fulde. Det faar Udseende af, at Børsmanden plejer at bruge
sin Datter som Lokkedue i Forretningen; men det turde dog
være at drage Forholdet for langt ned, og svarer heller ikke til,
hvad vi ellers ser af Husets Skik.
Helt anderledes besværligt knager til en Begyndelse
Maskineriet i Arne Garborgs Uforsonlige.
De to første Akter arbejder sig tungt forbi vor Bevidsthed.
Der kommer en Del Mennesker sammen paa et Redaktionskontor
og snakker om Politik og om et Blad, som skal købes, og femten
seksten Gange nævnes Navne paa Personer, som vi ikke kender.
Der er ikke megen Farve over Replikeme, vi har ondt ved at
holde de talende ud fra hverandre og opgiver meget hurtig at faa
Klarhed over det Spørgsmaal: Blume-Hoffmann, som de alle er
optaget af. Hvad kommer det nemlig os ved? Vi har ikke dem
Fornøjelse at kende Hr. Hofimann, har aldrig hørt ham nævne
før, og naar de indviede ikke vil snakke saadan, at der stiger
Billeder op for vor Forestillingskreds, og vi faar Midler til at
danne os en selvstændig Mening om Manden, eller vil føre os til
ham personlig for at han umiddelbart kan interessere, saa maa
de have os undskyldt, vi kan ikke tvinge vore Øren til at høre
efter Samtaler, hvor vor Hjærne ikke følger med. Og at Hr. Blume
viser sig paa Scenen, hjælper os ikke meget, han siger nemlig
ikke andet, end hvad alle pæne ældre, indflydelsesrige Herrer
plejer at sige til liberale Redaktører, naar de møder dem —
i Komedier.
Ved disse to Akter er der egentlig kun et eneste Øjebliks
virkelig Morskab. Det er, da en os for øvrigt temmelig ukendt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
