- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 5 (1888) /
591

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - August - Dr. phil. F. J. Meier. Hazardspil og Grækere

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Gang kom ud af sin Dør og saa sine Gardeofficerer lige udenfor
denne spille Hazard paa Liv og Død, nøjedes han med at sige:
»Gener Dem bare ikke for min Skyld, men pas for Gud i Himlens
Skyld paa, at Tanucci ikke faar det at vide, for saa er Fanden løs!«

En af de mest usympatetiske af alle den Tids Grækere var
en Grev Schwerin, som i lange Tider flakkede om (i Europa,
snydende og bedragende og dog bestandig tiggel’ærdig. Denne
elendige var Brodersøn af den ved Prag faldne Feltmarskalk
Schwerin, og naar han havde bortspillet sin sidste Hvid, plejede
han at trække den faldne Helts blodbestænkte Ordensbaand op af
sin Bukselomme for at røre de haarde Grækerhjærter og skaffe
sig Laan eller Kredit. I 17(16 begik han Vekselfalsk og blev kastet
i Fængsel i Dresden. Frederik den Store betalte hans Gæld og lod
ham sætte paa Spandau, hvor han endte sit uhæderlige Liv.

Brødrene Stefano og Primislav Zannowitsch fra Budua i
det sydligste Delmatien vare to af de celebreste Grækere i Midten
og Slutningen af forrige Aarhundrede. De vare begge Mænd af
høj Begavelse og havde studeret i Venedig, men ogsaa sølet sig i
Laster og Udsvævelser i denne den Gang saa ryggesløse By. Som
udlærte Grækere enedes de om, at Primislav skulde udbytte Syden,
Stefano Norden.

Primislav, der lod sig kalde Greve, begyndte med i Neapel
at plyndre den venetianske Ridder Morosini for 6000 Dukater og
kom derefter med seksspændt Karosse, Mætresse, Selskabsdame,
Kammertjæner og tre fire guldgalonnerede Lakejer til Florens.
Med uforlignelig Sikkerhed og Insolence indfandt han sig her i
Adelskasinoet som Ætling af Helten Skanderbeg, tømte de
tilstedeværende Signorers Punge i en Haandevending i en munter
Basset og gik bort. Et Par Dage efter beredede han og en anden
Græker Aloys Zeno, et uægte Skud paa den gamle venetianske
Adelsslægt Zeno’s Stamme, en rejsende Englænder »Storvasken«,
som det hed i Spillersproget; i Løbet af et Par Timer vandt de
tolv tusende Pund Sterling — i vor Tid vilde denne Sum paa
Grund af Pengenes aftagne Købeævne være mindst seks hundrede
tusende Kroner — fra en ung Lord Lincoln. Englænderen betalte,
men det noble Grækerpar blev udvist af Florens og begav sig til
Bologna, hvor de to Herrer kom i Strid om Rovet.

Imidlertid udbyttede Stefano Zannowitsch Norden, traadte
i venskabelig Brevveksling med Voltaire og d’Alembert og kom i
April 1766 til Berlin, hvor Frederik den 2den viste ham megen

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:38:29 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1888/0601.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free