- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 5 (1888) /
631

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - August - Arthur Aumont: Holbergtraditionen paa den danske Skueplads

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Holberg-Tr&ditionen paa den danske Skueplads.

Edgar Gollin: Holbergske Skuespiller«. Tillæg til Jubeludgaven af Ludvig
Holbergs Komedier. (Ernst Bojesen). 1884—87. 151 Sider.

»En Redegørelse for Holbergske Skuespillere fra første Færd
indtil vore Dage« lover Subskriptionsindbydelsens noget vage Ord.
Opgaven maatte vel være gennem en historisk Skildring i store
Træk at vise Holberg-Traditionens Alder og fremdeles den
Virkning, Tidernes vekslende Smag har haft paa Komediernes
Frem-stillingsmaade, hvad hver ny Kunstnergeneration har tillagt af sit
og udvisket af det overleverede. Imidlertid Tillægets Forfatter,
Hr. Edgar Collin har haft et andet Syn paa sin Opgave, vel
siger han: »det vilde være af stor Interesse at give en udførlig
Fremstilling af, hvorledes Holberg . . . har gjort sin Indflydelse
gældende paa hele Udviklingen af den dramatiske
Fremstillingskunst i Danmark og at paavise, hvorledes Traditionen fra hans
Dage har holdt sig baade i de Aar, da Kotzebue var
prædominerende, og i den Periode, hvor Scribe raadede saa godt som ene
paa vor Skueplads, men (føjer han resigneret til) da en saadan
nærmere Paavisning og Redegørelse vilde føre langt ud over de
Grænser, som ere afstukne for denne Skitse, maa vi
indskrænke os til i korte Træk at tegne Billederne af dem, der fra
de ældste Tider indtil nu have været de egentlige og de vigtigste
Bærere af det holbergske Repertoire«.

Skøndt Forfatteren saaledes har saa at sige beflittet sig paa
at gaa udenom sin Opgave, indeholder hans Arbejde dog saa
omhyggelig og velordnet en Samling af saa godt som alt, hvad der
findes bevaret Traditionen vedrørende, at det for ældre Tiders
Vedkommende kan benyttes som selve Kilderne. Hr. Collin for-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:38:29 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1888/0641.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free