- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 5 (1888) /
643

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - September - Kontorchef M. Rubin: Stavnsbaandsliteraturen

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

selskabet selv udtaler det i sin Fortale, »fyldige Uddrag af de
vigtigste Betænkninger, der banede Vej for Reformerne og — —
bringer en passende afrundet nyttig Oplysning«; Selskabet
fremhæver dernæst ogsaa med fuld Føje, at naar man erindrer, at
Forfatteren »ingenlunde har sluppet sin Plov eller sin Foderkurv,
men vedblivende staar som arbejdende Bonde i sin hjemlige
Bedrift, saa faar denne hans Bog derved uvilkaarlig Karakteren af
et Taknemmeligheds Minde fra den danske Bonde«.

Fridericias Bog er et Arbejde, hvis stærkt sammentrængte
Form er bestemt ved dets paabudte begrænsede Omfang, og paa
sine Steder synes Fremstillingen derfor ogsaa for knap. Man faar
maaske endda mindre Indtrykket heraf ved den første
Gennemlæsning, hvor man er optaget af Stoffets Rigdom, og hvor
Forfatterens kraftige, frisindede Skildringer af Forholdene og vel
tegnede Portræter af de ledende Mænd giver Bogen en Fylde, der,
efterhaanden som Fortællingen skrider frem, forenes med Fart i
Fremstillingen. Men man bliver navnlig opmærksom paa
Knapheden, naar man gennemlæser Bogen paany, efter at have gjort
sig bekendt med de Skrifter, vi nedenfor skal omtale: Fridericias
Aktstykker til Oplysning om Stavnsbaandets Historie og Ed. Holms
og Falbe-Hansens historiske og økonomiske Værker om
Stavns-baandsperioden, ti først da faar man ret Øjet op for, hvor mange
nye Oplysninger Fridericias Arbejde indeholder, hvor strængt
videnskabeligt det er, og at det maa læses med en Opmærksomhed,
som vel Forfatterens Navn paa Forhaand kunde gøre Regning paa,
men som det dog maaske vil være paa sin Plads at fremhæve for
Almenheden overfor Skriftets fordringsløse Fremtræden.

Det mest beherskede, mest gennemarbejdede Værk
afStavns-baands-Literaturen er Professor Edvard Holms »Kampen om
Landboreformerne i Danmark«, udgivet paa Foranstaltning af
Udstillingens landbohistoriske Udvalg. Man har sagt om dette Skrift,
at det udglatter i sin officielle Stil og giver alle Ret og alle Uret.
Dette er en Hastværksdom. Skriftet er fuldt præget af Frisind,
dets Sympati er paa Fremskridtets Side og imod den
egoistiskkonservative Modstand imod Reformerne. Det belyser klart, at
om end Bondens Stilling paa mange Godser, netop umiddelbart
forud for Reformperioden, ikke var saa ubeskrivelig elendig, som
Agitationsskrifterne udmalede det, var den dog saa godt som overalt
utilbørlig. Bogen fremhæver Skrifter fra Godsejerpartiet selv, der

44*

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:38:29 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1888/0653.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free