Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - September - Kontorchef M. Rubin: Stavnsbaandsliteraturen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
der har affødt dem. Som Helhed er tilmed Falbe-Hansen, der
er vel kendt med de økonomiske Forholds Dialektik, varsom i
sit Forfatterskab, og dette kommer ogsaa frem i nærværende Værk.
Hans Skrift bliver derved mere let at læse — paa Grund af sit i
høj Grad flydende Sprog og sin gennem redigerede Stil — end let
at fastholde ved første Gennemlæsning.
Bogens første Afsnit omhandler Perioden før Stavnsbaandets
Løsning. Det fremstilles her, under hvilke trykkede Forhold
Agerbruget befandt sig, saaledes at Jorden ingen Værdi havde,
fordi den knapt nok gav sin Ejer igen, hvad han i hvert enkelt
Aar havde anvendt paa den. At Forholdene vare saadanne,
skyldtes dog ikke selve Jordens ringe Givtighed, ti trods den
yderst elementære Agerdyrkning var der dog et Overskud, men
dette opkrævedes af Staten til Skatter, som for en stor Del
anvendtes i ødsle og uproduktive Øjemed. Disse Skatter var, ifølge
Forf.’s detaljerede Fremstilling, af den Størrelse, at de ialt (til
Stat og Kirke) svarede til Vs å lU af hele Kornavlen, og de
Skattebeløb, Staten pressede ud af Landbruget — og der bragte
dette til Ruin — benyttedes i et og alt til Forbrug for Kongen
og hans Hof. Selve denne Anvendelse lader sig imidlertid efter
Forf.’s Anskuelse i nogen Grad forstaa, naar man ser hen til
Tidens nationaløkonomiske Opfattelse, der krævede et stort
Luksusforbrug af de højere stillede, som hvis Pligt man ansaa det at
give Industri og Kunst saa meget som muligt at gøre og at sætte
Pengene i Omløb.
Man vil allerede af disse faa Linjer — der gengiver
adskillige Sider hos Forf. — faa et Indtryk af den i høj Grad
lærerige Maade, paa hvilken Spørgsmaalet her er taget op til
Behandling. Men man vil tillige bemærke, at Fremstillingens
Følgeorden ikke gaar ud paa, at Datidens Jordbrug gav det og det
Overskud, som Enevælden imidlertid helt og holdent berøvede
Jordens Besiddere for at have Penge til sin utilbørlige Luksus,
men at Oplysningerne om Skatterne kommer som en Forklaring
af Jordens Værdiløshed paa den private Haand, og at
Paschah-anvendelsen af Pengene atter underbygges med Datidens
Nationaløkonomi. Vi vilde have foretrukket den førstnævnte Form for
Fremstillingen, fordi det derigennem var bleven mere
gennemsigtig forstaaeligt, at Bønderne umuligt kunde bryde sig om at
dyrke Jord, der sultefødede dem, og at de derfor — da Jorden
skulde dyrkes, for at Proprietæren kunde faa de Skatter ud af
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
