Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - September - Andreas Aubert: Manet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Saa sikker var han paa Anerkendelsen midt under al Haan
og Tilsidesættelse, saa sikkert følte han, den kommer:
»Førsterangspladserne gives ikke, dem tager man<.
Og vi, som er bleven rigere ved hans Kunst, tror, at han ikke
skal blive tilskarnme. Vi er blevet rigere, fordi Naturen ved ham er
kommet os mere nær. Energien i hans Syn har styrket vort, saa
vi i Skønhedsglæde øser dybere af Livet omkring os, Livet i
Solglans og Dag.
En Kunstner, som saaledes beriger en, fordi han udvikler
og belærer, ham optager man i varmere Sympati, og om man
ikke selv er Kunstner, føler man og forstaar man hans stærke
Impuls for Samtidens Kunst, den hvis tydelige Spor, man ser hos
en Skare af dens ypperste Kræft«.
Andreas Adbert.
Efterskrift. Jakobsens franske Kunstudstilling giver ikke en saa rig
Illustration til min Fremstilling som jeg havde haabet! Delacroix’s
Sarda-napel viser fuldt saa meget den geniale Malers Svagheder som hans Kraft.
Den ene lille Prøve paa Courbets Kunst — et af hans talrige Selvportrætter
— siger lidet eller intet om hans virkelige Værd. Heller ikke af Manets tre
Numre faar man noget egentligt Begreb om hans Betydning. Af de Arbejder,
som er nævnt i det foregaaende, er alene Antonin Prousl’s Portræt udstillet.
Ved dette er hans Tegnings Livfuldhed, hans Foredrags Fart og hans Valørers
Sikkerhed klart og anskuelig karakteriseret, men ogsaa Manglen paa en dybere
Gennemmodellering.
Sisley’s fine Impressionisme er ganske godt repræsenteret, men langt
fra saa fint, som den kunde være. Derimod er Monets dekomponerende
Impressionisme — og det er ikke det mindst interessante ved denne Udstilling
— højst karakteristisk hævdet ved hans to Numre — det ene vildt energisk
med et dumdristigt violet Sollys over rødlige Klipper og en sydende grønblaa
Sjø. Ethvert Plan, enhver Flade staar som det var stillet der, intet paa den
hele Udstilling slaar saaledes Hul i Væggen og gør Indtryk af Rum som dette
Billede. — Det andet dejligt, mildt melodisk: en skært lysende Aftenhimmel
over et blondt-farvet Hav, hvor en Række Fiskerskøjter duver i let Bris.
Intet kan bedre forklare, hvad der menes med en impression. Alt er set som
Helhed. Alt maa ses som Helhed. A. A.
Tilskueren. 1888.
47
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
