- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 5 (1888) /
708

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - September - Civilingeniør J. Rump: Notitser fra den hygiejniske Udstilling

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

have Uret: det er selvfølgelig en af Ingeniørens Opgaver at
konstruere Kloakerne saa smaa som muligt.

Man kan anlægge Kloaker paa to Maader, enten saaledes,
at de kunstig maa holdes rene, eller ogsaa saaledes, at de kunne
rense sig selv. Efter det første Princip ere de fleste franske Kloaker
anlagte f. Eks. Paris’, Marseilles, Bruxelles etc.; derfor ere disse
Kloaker forsynede med en temmelig flad Bund, saaledes at
Rense-redskaberne kunne komme til at virke. De have store Dimensioner
saaledes at Mennesker og om fornødent Vogne, Heste og Baade
uhindret kunne færdes dernede; ja selv de smaa Stikledninger til
de enkelte Ejendomme, som vi lægge af 6 " Rør, ere i Paris
murede Gange, saa at en Mand kan staa oprejst i dem. Det er
saaledes et meget bevæget Liv, der føres i Parises Kloaker, og i
Midten af dette Aarhundrede (jeg ved ikke om det endnu er
Tilfælde) bleve alle Latrintønder bortførte ad denne Vej.

For at Kloaker skulle være selvrensende, er det dels
nødvendigt, at Strømmen tit har en temmelig stor Hastighed (c. 2V* 0>
dels at de tungeste og groveste Stoffer, som Spildevandet har
opstemmet, ikke faar Lov til at træde ind i Kloaken. Det første
opnaas bedst, naar Rørene blive mellem halvt og helt fulde af
den daglige Spildevandsstrøm; men i Almindelighed, og dette er
Tilfældet her i København, skulle Kloakerne ogsaa bortføre
Regnvandet, som tit falder i en Mængde, der er 30—40 Gange
Spildevandets; heraf følger, at Kloakerne maa konstrueres som de
udstillede Profiter, enten æggeformige eller øjestensformige (med
lille Bundrende og stort Tværsnit); den første Form er den bedste,
men i Gader, hvor Kloaken ligger tæt op under Stenbroen,
benyttes den sidste.

De tungere og grovere Dele udskiltes fra Kloakvandet ved
Bundfældning i en saa kaldt Slamsamter; i det under Nr. 821
viste Tværprofil af en Gade ses en saadan Slamsamter under et
Rendestensnedløb. In natura findes de udstillede i forskellige
Størrelser af flere Firmaer.

Selv om Kloakerne ere anlagte saaledes, at de kunne rense
sig selv, er det dog nødvendigt hist og her, særlig ved
Forgreningerne, at have Nedgangsbrønde, hvorfra man kan efterse
Kloakerne. Bunden af en saadan findes i det fri under
Brolægningsinspektørens Udstilling; den er udforet med flækkede glasserede
Rør, derved bliver Strømmen let ledet videre, uden at Slam
afsættes. Tidligere bleve disse Brønde udførte med flad Bund, der-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:38:29 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1888/0718.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free