Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Oktober—November - J. L.: Contra Leonora Christina
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
bør derfor hverken tages som objektiv historisk Sandhed eller som
bevidst Usandhed paa den Tid, da de bleve nedskrevne. Kampens
Dage var forlængst forbi: nu gaar hendes Tragten ud paa at gaa
i en værdig Skikkelse over i sine Børns og sin Efterslægts Erindring.
Desuden, naar en paastaar at være uskyldig, uden at man
tillige faar nøjagtig Oplysning om alle de Kendsgerninger, som
derved kunne komme i Betragtning, saa er man jo henvist til
Vedkommendes egen Dom om, hvad der kan gælde for uskyldigt
og hvad der ikke kan gælde derfor. Det bliver altid et aabent
Spørgsmaal, om den anklagedes moralske Dom om sin egen Færd
vilde falde sammen med andre Menneskers, naar de fuldt ud kendte
den. Enhver ved, at slige Domme undertiden falde meget
forskellig ud.
Under Aaret 1683 skriver Leon. Ghr. bl. a. (Jammersmindet
S. 208): »Mit næsten 20 Aars Fængsel kunde ikke formilde
Enkedronningens Hjærte imod mig (der jeg dog med god
Samvittighed kan vidne for Gud, at jeg aldrig ved at have
givet hende Aarsag til sin fattede Unaade)«. I disse Ord
turde der foreligge et ret tydeligt Eksempel paa, hvor meget — eller
lidet — objektivt Værd man kan tilskrive Forfatterindens
Forsikringer ved Gud og sin Samvittighed1). Man har ikke Føje til
at tvivle om, at de i Øjeblikket ere nedskrevne bona fide. Og
hvad der kan give et Menneske Aarsag til at fatte Unaade eller
Uvilje mod et andet Menneske, er jo i Virkeligheden ogsaa et
ubestemt noget, som kan ses fra forskellige Sider, navnlig de to
paagældende Menneskers, hvis Synsmaade i Reglen ikke vil falde
sammen. Men efter hvad der foreligger, ville vore Dages Historikere
dog næppe antage, at Leon. Ghr.’s Færd mellem Aarene 1648 og
1663, naar den skal dømmes upartisk, ikke skulde have givet
Sophie Amalie en hel Mængde meget god Aarsag til sin Unaade —
uanset at man ubetinget vil fordømme den lave Maade, hvorpaa
Dronningen viste sin Unaade og tilfredsstillede sin Hævntørst, da
’) Det er vel overhovedet sandsynligt, at endog alvorlige Personer som
Leonora Christina paa hin Tid vare meget mindre nøjeregnende med
Edens Brug i daglig Tale, end man nu regner det for tilstedeligt. Jo
mindre sparsom man var med Paakaldelsen af Guds Navn, des mindre
Vægt har der ligget paa hver enkelt Forsikring. Om Leon. Christ. end
ikke har svoret „som en Kukkenbagerkone“, eller blandet Guds Navn i
alt i samme Grad som Geske Klokkers, saa var hun dog ikke helt hævet
over Tidens Vaner.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
