Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Oktober—November - Professor H. Høffding: Nye Undersøgelser om den primitive Familie
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Den, som først udtalte den Hypotese, at der havde været en Tid,
hvor Slægtskabet regnedes gennem Kvinden, en Ordning, der
betegnede et Fremskridt ved at afløse eller dog regulere
Promiskuiteten , var Bachofen i hans Værk »Das Mutterrecht. Eine
Untermehung uber die Gynaikokratie der alten Welt nach ihrer
religiøsen und rechtlichen Natur« (Stuttgart 1861). Han satte
Kvindelinjens Fremhersken i en vis Periode i Forbindelse med
en dristig mytologisk Teori og mente, at Kvinden i denne Periode
havde været højt anset, og at hendes Herredømme (Matriarkatet)
havde haft stor kulturhistorisk Betydning ved at mildne Sæderne
og hæmme de dyriske Instinkter. En Støtte for sin Teori mente
han at finde i Polyandriet, den Form for kønsligt Samliv, hvor
en Kvinde er flere Mænds Hustru. Han ansaa det for en
nødvendig Mellemform, gennem hvilken Menneskeslægten har arbejdet
sig ud af Promiskniteten og nærmet sig Monogamiet. — Blandt
dem, der have opstillet lignende Teorier, maa Mc Lennan og
Lubbock nævnes. Disse Forskere gaa frem med større Kritik
og mindre Mystik end Bachofen, og især Mc Lennan søger paa
en skarpsindig Maade at vise, hvorledes mange Sæder og Skikke
paa højere Udviklingstrin, som ellers vilde være uforklarlige, kunne
förstaas som Rester (survivals) af Kvindelinje eller Polyandri med
Promiskuitet som Baggrund. Saadanne Skikke ere f. Eks.
Levi-ratet, den Skik, at en Mand var forpligtet til at ægte sin afdøde
Broders Enke, saaledes at Børnene, som udsprang af dette
Ægteskab, dog regnedes for den afdødes Børn, og Niyoga, den Skik,
at Ægtemanden (endnu hos Inder, Spartaner, ja hos Middelalderens
Germaner) kunde overlade sin Hustru til andre Mænd og dog
betragtede de saaledes avlede Børn som sine egne.
Efter denne Teori vilde Billedet af Menneskeslægtens
Udvikling, hvad Forholdet mellem Mand og Kvinde angaar, ganske
vist afrunde sig paa en klar og simpel Maade. Fra et oprindeligt
ubundet Fællesskab (Promiskuiteten) vilde vi komme til det
legaliserede Fællesskab (Kvindelinjen og Polyandriet), og derfra gennem
den patriarkalske Familje til det monogame Ægteskab. Denne
Klarhed og Simpelhed har vist nok øvet en forførende Magt over
de nævnte Forskere. Der kan godt være foregaaet en Udvikling,
uden at dens Bane er saa let at overskue. Og først og fremmest
bliver Spørgsmaalet, om de nævnte Stadier virkelig lade sig
paavise som historisk givne Udviklingsformer, der hver til sin Tid
have været herskende.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
