Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Oktober—November - Professor H. Høffding: Nye Undersøgelser om den primitive Familie
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
vikler sig da til den egentlige Elskovsfølelse, og den fysiske
Forbindelse til ogsaa at være en aandelig Forbindelse.
Man har ofte lagt for megen Romantik ind hos de Vilde
og i deres mere ubundne Kønsliv fundet den Frihed, som man
mener Elskovsfølelsen mangler i det civiliserede Liv. Dr. Starcke
lægger maaske til Gengæld for liden Romantik ind hos de Vilde.
I hans Bog fremtræder Forholdet mellem Mand og Kvinde paa
de primitive Udviklingstrin dels som et blot fysisk Kønsforhold
dels som et rent juridisk og økonomisk Forhold. Det vilde have
været af stor Interesse, om han havde benyttet sit store Materiale
til at undersøge, hvor vidt Elskovsfølelsen kan paavises hos de
primitive Mennesker, og hvilke Former den antager. Det vilde
derved sikkert have vist sig, at Forholdene dog ikke ere slet saa
forskellige som man efter Dr. Starckes Fremstilling kunde faa
Indtrykket af. Lige som det er en stor Misforstaaelse at tro, at
de Vilde leve et frit og ubundet Liv, eftersom de ere endnu større
Slaver af Traditioner, Ceremonier og Regler end de fleste
civiliserede Folk, saaledes vilde det ogsaa være en Misforstaaelse at
antage, at selv det laveste menneskelige Livstrin, vi nu kende,
aldeles ikke frem byder Følelsesfænomener, der ere beslægtede med
hvad vi nu (til Forskel for det blotte Kønsinstinkt) kalde
Elskovsfølelse. Men det vilde sikkert vise sig, at Sammenhængen mellem
Følelse og Instinkt er endnu nøjere hos de Vilde end den behøver
at være hvor en højere aandelig Udvikling har fundet Sted. Den
Vilde kender ingen Lyrik uden som Opfordring til Handling eller
som Middel til at naa sit Maal. En Forfatter, som har beskæftiget
sig med en betydningsfuld Side af de Vildes Aandsliv, siger:
»Hvis du beder en Indianer om en Elskovssang, vil han svare,
at en Elskovsdrik virker bedre. Den Vilde er overordentlig praktisk.
Hans Kunster, Mimik og Tegning, eksistere ikke for Kunstens egen
Skyld, men som Midler til et bestemt Formaal, som Metoder, ved
hvilke han kan opnaa noget, han ønsker. Den unge Vilde, som
Kohi [en Rejsende i Nordamerika] kendte, satte sin Lid til, at
han havde et Billede af sig selv og et Billede af sin elskede. Det
kvindelige Billedes Hjærte besmurte han med magisk Pulver; dette
var, sagde han, en almindelig Skik, og man føjede dertil elegiske
eller ondskabsfulde Sange og helt forbryderiske Besværgelser.«
(Andrew Lang: Myth, Ritual and Religion. London 1887).
Den grelle Modsætning, som de Vildes Liv alligevel
uimodsigelig udviser mellem det i mere eller mindre flygtig Opblussen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
