Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - December - Dr. phil. S. Schandorph: Teaterindtryk
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Han kommer ud en Dag fra Prinsessernes, sine Elevers,
Gemakker, i sølvbroderet, violet Galladragt. En Junker kommer
ham i Møde og klager over, at hans Ur gaar galt. . . »De forstaar
Dem jo noget paa det«. Beaumarchais svarer: »nej . . siden jeg
opgav Urmageriet, er jeg bleven saa skrækkelig klodset paa
Fingrene«. Junkeren trænger paa. Da tog Beaumarchais Uret
— aa, jeg kan se hans Blik — aabnede det, lod, som han saä
det efter, drev det saa mod Gulvet, saa det splintredes og sagde:
»kan De se, hvor klodset jeg er bleven«.
Jeg anfører denne temmelig bekendte Anekdote, hvis
Paalide-lighed er konstateret, fordi den synes mig at male Manden helt
og holdent.
I skal faa at høre fra mig, I Herrer, I tomhjærnede,
rangsmykkede Klodrianer! Jeg skal liste mig ind i Jeres Kreds, købe
mig ind i den, næsvist trænge mig ind i den, for at jeg kan
komme til at tage et Tag med Jer paa lige Jordsmon. Jeg skal
snappe Jeres Elskerinder bort for Næsen af Jer; jeg skal stikke
et Par af Jer ihjel i Duel, jeg skal vise, hvor lidet dybt Jeres
Noblesse, Jeres Æresfølelse bunder; jeg skal vride Halsen om paa
den Overtro, der gør Jer til en anden Slags Mennesker end alle
andre skikkelige Mennesker. . . . Men jeg maa være som én af
Jer, være Adelsmand, jeg maa være rig som de rige iblandt Jer,
jeg maa rage saa højt over Jer i Aand og Vid, at jeg fra dette
høje Stade kan svinge min Snært over Jeres tomme Hjærneskaller,
fremstille Jer som en samvittighedsløs, dum, uforskammet Race,
som Oplysning og Fremskridt vil faa Bugt med en skønne Dag.
Men det var ingen naiv Patetiker, samme Urmagersvend,
det var ingen entusiastisk Lyriker. Den Hofmand, der troede
at kunne købe ham som saadan, rejste til et forkert Marked.
Han var hul trods nogen Advokat Patlielin. Han gjorde Konger
og Dronninger Tjænester som hemmelig Udsending, han skilte
dem af med generende Eksistenser.
Han blev som sin Helt »Figaro« Digter, saadan rent
lejlighedsvis.
Som han regnede med Hausse og Baisse i Forretningsverdenen,
regnede han ogsaa med den herskende Vindstrøm i Literaturens
Atmosfære.
Han saå godt, at den gamle Tragedie var udlevet. Han
stod paa samme Side som Diderot og La Chausée. Er der ikke
lige saa megen Tragik i Nutidslivet som i Heroernes Tidsalder?
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
