- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 5 (1888) /
898

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - December - Docent Cl. Wilkens: Georg Brandes som literær Kritiker. II

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

fremkommen. Laanene vare i sig selv ikke betydelige i Kvantum,
og en Del af det laante var Kendsgerninger osv., som man ikke
behøvede at citere; heller ikke vare de af særlig Betydning for
Afhandlingens Kvalitet, men der var iblandt dem netop Laan af
formel Art, Aandrigheder, der lyste op i Fremstillingen * og som
slog Dr. Nissen, efter at en Anmælder i »Morgenbladet* særlig
havde prist Brandes for dem. Under disse Forhold kunde det
være særlig fristende for Dr. Nissen at gøre opmærksom paa,
hvor disse hans gamle bekendte hørte hen. De senere Angreb
paa Brandes i denne Retning vidne for en Del om en meget
ringe Forstand paa, hvorledes man videnskabeligt arbejder og
maa arbejde, og andre ere pudsigt-naive dels i deres
Paavis-ninger, der ofte kun ere Angivelser af simple Kendsgerninger,
dels i deres Ideer om Literaturhistorie, dels i deres Opfattelse af,
hvad der kan kaldes videnskabeligt Plagiat.

Jeg har dvælet ved dette Punkt, dels fordi der faktisk er
tillagt det en Betydning, det ikke har, og som kun som
uretfærdigt kan gøre ondt, dels fordi jeg har ment ud fra mit
Synspunkt for Dr. Brandes Betydning, hans æstetisk-psykologiske
Metode, at kunne stille denne Sag i en ny og rigtigere Belysning.

VI. Sammenfattende Fremstilling af Dr. Brandes’

Be tydning.

Efter sin Opfattelse af vor Literaturs Tilstand, satte Br.
sig det Formaal at føre de moderne Strømninger ind i vort
Fædrelands Literatur og vække den til nyt Liv. Han vilde være
en Vækker og en Strømbryder, og han medførte dertil Betingelser
af god Art. Ungdom og Begejstring, et uforfærdet Mod, en klar
og fængslende Fremstilling, Veltalenhedens Gave, stor kritisk Sans
og Skarpsyn, et fint psykologisk Blik, en overordentlig Belæsthed og
en ejendommelig Opfattelse, og Betingelser af mindre god Art: noget
agitatorisk, ensidigt, lidenskabeligt, sensibelt og polemisk i sin Natur.
Af Afstamning Jøde og beaandet af den internationale
Radikalisme, der f. Eks. findes hos Böme og Heine, var han
kosmopolitisk i sin Anskuelse, men hans fine, dybe og smidige Sympati
havde i »Kritiker og Portræter« vist, at Vejen til Forstaaelsen af
det nationale var ham aaben.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:38:29 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1888/0908.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free