Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - December - Læge Th. Sørensen: Staten og Arbejderforsikringen. II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
længst Liv. Ordnes Alderdomsforsørgelsen ved Lov, burde noget
saadant vel endog gøres obligatorisk.
For en Arbejder kunde Livrenten dog maaske blive mere
end 200 Kr. ved det nævnte Indskud — eller blive betalbar før
det 60de Aar —, dersom det ellers bekræfter sig, hvad mine
Undersøgelser1) synes at vise. Efter disse at dømme, skulde
nemlig Dødeligheden blandt Arbejderklassen i Provinsbyerne og
navnlig i København være udtalt større end blandt de
Samfundslag, der hidtil næsten udelukkende have benyttet
Livsforsikringsanstalten. Ganske vist har Rubin og Westergaard paavist*) —
hvad allerede min Undersøgelse af Børnedødeligheden lod
formode*) —, at i Landdistrikterne (Fyns) er der mellem den
jord-løse Klasse (Markarbejderne) og den jordbesiddende Klasse (for
slørsle Delen Gaardmænd o: Middelklassen) kun ringe Forskel paa
Dødeligheden, om overhovedet nogen. Men tages By og Land
under et, taler Sandsynligheden dog foreløbig for, at Dødeligheden
i Arbejderklassen er større end den, hvorefter
Livsforsikringsanstaltens Tabeller ere beregnede.
Lad os imidlertid gaa ud fra, at en mandlig Arbejder, naar
han gør et Indskud paa 15 Kr. aarlig fra det 20de Aar, kun kan
erhverve en Livrente paa 200 Kr. aarlig, betalbar fra det 60de Aar.
For hvor mange af dem vil det nu være muligt at afse hint
Beløb, uden at det gaar ud over nødvendige Udgiftsposter, dersom
de da samtidig tænkes at være Medlemmer af en anerkendt
Sygekasse?
Saa længe den mandlige Arbejder forbliver ugift, er der
næppe nogen Tvivl om, at som Regel kunde han med Lethed
paatage sig Udredelsen af det nævnte aarlige Beløb, foruden de
fulde Omkostninger ved sin Sygeforsikring. Han vilde, som
tidligere bemærket, dog ikke derved blive henvist til at maatte
forsage Verden. At Sagen stiller sig helt anderledes for Flertallet
af de gifte jordløse Markarbejdere, ogsaa uden samtidig
Sygeforsikring, vil det være unødvendigt at minde om paany. Ja selv
for en Del af de gifte Købstadarbejdere kunde i det mindste den
samlede Udgift blive følelig nok.
’) De økonomiske Forholds og Beskæftigelsens Indflydelse paa Dødeligheden.
1-2. Afdeling (1884 og 1885).
*) Landbefolkningens Dødelighed i Fyns Stift (1886).
’) Børnedødeligheden i forskellige Samfundslag i Danmark (1883).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
