Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Januar - W. Johannsen: Planternes Sjæl. I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Om Planternes Sjæl.
23
ses en Illustration til den før udtalte Paastand, at særlige Organer
ikke ere absolut nødvendige for Sansning.
Hos Galdebær (Bryonia) findes i Slyngtraadene de nævnte
Fremspring over hele Periferien, og dog reagere Slyngtraadene
kun paa Berøring af den ene Side. Dette Forhold synes at gøre
det af med disse formentlige »Føleorganer«; imidlertid maa det
erindres, at naar Slyngtraade kun ere i Stand til at bøje sig til
den ene Side, saa er dette betinget af, at de anatomiske
Elementer — visse langstrakte, tyndvæggede Celler — som spille en
Hovedrolle i Krumningens Mekanik, kun findes paa denne ene
Side. Medens man derfor med Rette kan paastaa, at en
Slyngtraad er følsom paa den Side, der reagerer paa Berøring, tør
man ikke uden videre paastaa det modsatte for den Sides
Vedkommende, der ikke reagerer, naar denne Mangel paa Reaktion
allerede er en nødvendig Følge af Traadens mekaniske
Indretning. Vi kende et lignende Forhold fra vor Haand: vi kunne kun
gribe i én Retning og have dog Hudfølelse over hele Haandens
Overflade. Paa Slyngtraadenes Bygning skal jeg ikke gaa nærmere
ind, det maa være nok paany at fremhæve, at der mellem vor
Hud — vor følsomme Overflade — og Slyngtraadenes ikke er
nogen principiel Forskel med Hensyn til Betingelserne for
Modtagelse af Berørings-Indtryk.
Hos mangfoldige andre Planteorganer kan man iagttage en
stærkere eller svagere Ævne til at bøje sig hen imod et berørende
fremmed Legeme; denne »Berøringsfølsomhed« eller, rettere sagt,
Reaktion paa Berøring er langt mere udbredt i Planteriget, end
man i Almindelighed gør sig det klart. Det er hyppig gaaet
saaledes i Plantefysiologiens Historie, at man har troet at se
mærkelige Undtagelser i Forhold, der senere vise sig at være almene.
I de fleste Tilfælde synes denne Følsomhed imidlertid at være
yderst ringe, idet nemlig Reaktionen kun er svag eller ganske
mangler. Fra Reaktionens Udeblivelse kan man dog, som alt
antydet, ingenlunde slutte til »Ufølsomhed«; men da Planterne i
Almindelighed ikke kunne have Nytte af den hos Slyngtraadene saa
stærkt fremtrædende Ævne, synes det naturligt, at denne Ævne
sædvanlig ikke har naaet nogen videre høj Udvikling.
Vi forlade nu Følesansen for at vende os til nogle af de
laveste Planter. Fig. 4 viser nogle paa en Sten fastsiddende
Eksemplarer af en grøn Traadalge, der lever i fersk Vand. Dens
Navn, Ulotrix, er her uvæsentligt; der findes mangfoldige Arter,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
