Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Januar - Will. Behrend: Koncertsæsonen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Koncertsæsonen.
109
river Tilhørerne helt med. — Den ene franske Nyhed var en Koneert for
Violoncel af Saint-SaSns. Den gjorde ikke noget særlig betydeligt Indtryk;
men Tar paa den anden Side køn og naturlig, og navnlig var Forholdet mellem
Orkester og Soloinstrument velberegnet, hvad især mærkedes i den flne
Allegretto, i hvilken Celloens kantabile Satser flettes ind i Akkompagnementets
Stakkato. — Hr. Rob Hansens Udførelse af Solostemmen var nærved at
være en Mønsterpræstation, og han høstede et i vore Musikforeninger usædvanlig
livligt Bifald. Hans Tone kunde nok være finere og fyldigere, men for disse
Hangler bærer maaske Instrumentet nogen Skyld, og i hvert Fald man glemte
dem den Aften over den glimrende Overlegenhed, hvormed han overvandt
denne Koncerts vistnok særlig store tekniske Vanskeligheder, den kunstneriske
Klarhed i Foredraget og ikke mindst over den, særlig for dette Instrument,
usædvanlig fortræffelige Intonation. — VedSiden af B r a h m s prægtige SchicksMied
var Programmets vægtigste Nummer et mindre Udtog af Berlioz la
damnation de Faust. Det blotte Navn Berlioz har i mange Aar sat Musikernes
Lidenskaber i Bevægelse; der har staaet Parti mod Parti, Modstandernes har været
det største og Publikum har i det hele sluttet sig til dem eller været skeptisk
afventende. Nu synes et Omslag imidlertid at være sket: Berlioz er forgudet
af sine Landsmænd, og rundt om i de tyske Musikbyer opføres hans Værker;
er nu end Begejstringen dér ikke saa énstemmig, saa er dog de, der endnu
forkætre ham, fordi de ikke kan eller vil se hvilken selvstændig begavet og energisk
Kunstner han var, vistnok nu snart talte. At vort Publikums Smag ogsaa har
vendt sig, viste denne Koncert, Udtoget af Faust synes helt igennem at blive mødt
med Sympati, ja en enkelt Del, Mefistofeles’ Serenade, vakte ligefrem
Entusiasme og maatte gentages. Indrømmes maa det nu imidlertid, at naar man
hørte de to første Stykker, songe de Faust og danse des sylphes, skulde man
ikke ane, at de var skrevne af en musikalsk »Revolutionsmand«, saa sarte og
poetiske i Udtale og Følelse, saa noble i Melodi og jævne i Harmonien som
de er; i den nysnævnte Serenade viser Berlioz alt mere Hestefoden, men det
er nok først, naar man kommer til hans Orkesterværker, at man faar ham at
se, som han er, og at der, det skal ikke benægtes, kan være Mening i at
diskutere hana Ævner og Betydning. — Korets Deltagelse i songe de Faust var
«serdeles nydelig, m. H. t. Klangskønbed og fin Nuanceren præsterede det
navnlig betydelig mere end sædvanlig.
* •
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
