Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Februar - W. Johannsen: Planternes Sjæl. II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Om Planternes Sjel.
181
Man behøver dog næppe at gaa denne Fechnerske Omvej
for at naa dette Resultat; den Omstændighed, at vor Hjærne
bestaar af to symmetriske, ligeberettigede Dele, er jo i Grunden talende
nok. For at undgaa den af Hjærnens Tvedeling opstaaede
Vanskelighed, have Forfattere i ældre Tider antaget, at »Sjælen« var
knyttet til Legemet ved Conarium, et lille uparret Organ i
Hjærnen.
Hvor stor en Betydning Tilstedeværelsen af en Hjærne eller
rent alment, et »Centralorgan« og dettes finere Udformning end
utvivlsomt har for en højere Udvikling af Bevidsthedslivet, for
Intelligensen, saa kan en »Hjærne« dog aldrig være en nødvendig
Betingelse for Bevidsthed overhovedet, for Eksistens af psykisk
Liv hos en Organisme.
Og her kan jeg da afslutte vore Betragtninger. Jeg siger
med Bonnet: Jeg paastaar ikke at kunne bevise, at Planterne
virkelig have Bevidsthed; men det er aldeles ikke bevist, at de
ikke have det. Om mere end »en dæmrende Lyst- og
Ulystfølelse« kan der dog vel ikke være Tale; nogen »Intelligens« kan
man næppe tilskrive Planten1). Dog, absolut afvisende bør man
ej heller her stille sig. Ti Plantens »Instinkter« trodse, ligesom
Dyrenes, endnu alle Forsøg paa Forklaring. Naar den lille
maske-blomstrede, Linaria Cymbaüaria (og talrige Planter forholde sig paa
lignende Maade) paa lange Stilke sender sine nys udsprungne Blomster
ud mod Lyset, ud til Insekternes Virksomhed som postillons
d’amour, og derpaa atter lader Blomsten gemme sig i det tætte
Løvværks Skjul, hvor Frugten modnes, saa kan Plantefysiologien
gærne kalde det første af disse Vækstfænomener »positiv
Helio-tropi«, det andet »negativ Heliotropi« — men en »Forklaring«
kan den foreløbig slet ikke give.
’) Et Moment af Vigtighed til Forstaaelse af Planternes manglende
Intelligens, er den Maade, hvorpaa Planterne søge Næring — eller rettere,
at de, som nævnt i 1ste Afsnit, netop ikke behøve at „søge" den.
Planterne ligne for saa vidt Snyltedyr, f. Eks. særlig Tarmparasiter,
som de føre et virkeligt „Slaraffenliv" uden Bekymring for Føden. Den
for Naturens Husholdning fundamentale Forskel, at de grønne Planter selv
tilberede deres Næring af Luftens og Jordvandets Stoffer, medens alle
Dyr direkte eller indirekte leve paa Planterigets Bekostning, faar her
mindre Betydning. Moralen er den, at baade Parasiter og Planter ere
.fordummede" paa Grund af deres magelige Livsførelse.
12*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
