Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Februar - A. O. E. Skram: Moderne Forfattere. I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
186
Moderne Forfattere.
Udtalelserne forekommer mig ikke helt tydelige, men saa
meget synes i alt Fald at staa fast, at begge Forfatterne mener,
at man i Kunsten nu bør komme bort fra de hidtil saa meget
priste Skildringer af Virkeligheden. Men dette maa igen sige:
bort fra den Virkelighed, som er udenfor Kunstneren, for begge
peger med en Glæde, som om Tanken var ny, paa Kunstnerens
Indre som Kunstens evige Kilde. Det er hans Sorg eller Glæde
eller Had, det er hans lydhøre Forstaaelse a f Sjælelivets Økonomi (?),
som skal spilles paa Sindenes Toneregistre.
Men saa opstaar unægtelig det Spørgsmaal: Hvorledes
skal dette gaa for sig? En Sorg kan ikke spilles i al
Almindelighed, og en Økonomi maa have positive Værdier at tumle med.
Pontoppidan svarer: Det er for Kunsten ligegyldigt, hvad
Digteren finder paa, forudsat blot, at han giver sin »Løgn* Form
og Lød, og Vedel skriver — i Sammenhæng med sin Afhandlings
Tankegang, at det er »Tidens Sjæleliv«, han savner i Nutidens
Digtning —: »Det moderne Livs stærkeste ejendommeligste
Stemninger og Tanker vil i fantasirige Hjærner skabe sig om i
Menneskeskikkelser og Livsskæbner, der, enten de nu ligner
Virkeligheden eller ej (men den voksende Fortrolighed med Livets Love
vil af sig sel* bringe disse til Anvendelse ogsaa i Fantasiens
Verden), ere fuldbaarne Børn af Hjærnernes Drømme og
Hjært-ernes Krav.«
Det vil med andre Ord sige — ti den indskudte Parentes
har ikke meget paa sig: hvad er »Livets Love« for en Digter
af den beskrevne Art? —, at det moderne i den skrivende
Kunst skulde blive en Literatur, hvor, som i den netop forladte,
Anelser og Længsler blev lige gode med prøvede Opfattelser og
erfarede Stemninger, hvor det sete i den Grad afhang af Øjnene,
der saa, at det ikke burde forstemme, om en Ko blev til en
Vejrmølle, naar det blev fremstillet med tilstrækkelig Energi, hvor
kort sagt Livets Liv blev puttet i Skammekrogen, og til vor
Beskuelse kun Digteren var tilbage, skinnende af Rørelse over sit
eget Hjærtes Krav.
Jeg føler mig ikke paa Forhaand overbevist om, at det vil
gaa saaledes. Og undersøger man Vejen, ad hvilken de to
Forfattere og andre med dem er komne til deres Mening, lokker den
heller ikke til at slaa Følge.
Vedel skriver: »Nutidsforfatterne . . . digter ude fra, ikke
inde fra, man vil ikke give Læserne ny ejendommelige Indtryk,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
