Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Marts - Kaptajn J. Westrup: 1864: Preussiske Forhold og preussisk Krigshistorie I. (Den officielle Krigshistories sene Fremkomst. — Preussiske Konfliktsforhold før Krigen)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
276 - 1864: Preussiske Forhold og preussisk Krigshistorie.
Augustenborg, der i et Aar havde regeret i Ly af Forbundets
Bajonetter, nu regerede videre i Ly af Østerrigs. — Østerrig
traadte nu efter et Ministerskifte med fast Fod i Skranken for sine tyske
Interesser i Hertugdømmerne altsaa for Hertugens Sag, og
Forbundet mældte sig med en Beslutning om, at Holstens Forvaltning
nu skulde lægges i hans Hænder (April 1865). Bismarck derimod,
som da allerede i Wien havde formuleret sine præcise Betingelser
for at kunne acceptere Augustenborgeren — Højhedsret over
Hær og Flaade, Aftrædelse af alle vigtige militære Punkter,
Inddragelse under Preussens Told-, Post- og Telegrafvæsen — og
som ydermere allerede havde forlagt Flaadestationen fra Danzig
til Kiel, forlangte nu et stort Laan bevilget til Befæstelse af denne
Havn, som han erklærede aldrig at ville forlade. Ved
Overenskomsten i G as te in veg Østerrig endnu tilbage for Preussens
Fordringer; men da dettes Optræden i Hertugdømmerne blev
stedse mere nærgaaende, og da Bismarck — efter hemmeligt at
have sluttet en tre Maaneders offensiv Alliance med Italien —
tillige forcerede et Forslag til en Forbundsreform paa den bredeste,
demokratiske Basis frem i Frankfurt, blev Stillingen uholdbar for
Østerrig. Det overgav Hertugdømmernes Skæbne i
Forbundsdagens Hænder og som Følge heraf indtraf endelig Terminen for
den store Opgørelse d. Ilte Juni 1866, paa hvilken Dag der
vedtoges en af Østerrig foreslaaet Forbundsbeslutning om
Mobilisering af samtlige Forbundets ikke-preussiske Armekorps. Saaledes
havde Bismarck endelig opnaaet at faa en Krigserklæring i
tilstrækkelig uimodsigelig Form; — det vil erindres, at Østerrig syv
Uger senere havde ophørt at eksistere som tysk Magt.
At en Udenrigspolitik, der tog et saa gigantisk Opløb, ikke
i Længden kunde lade sig hæmme af legitimistiske Misstemninger,
er forstaaeligt nok; men nægtes kan det ikke, at det feudale
Parti, der fra sit Hovedkvarter i Herrehuset under Manteuffels
Ledelse med altid vaagen Mistillid havde fulgt Bismarck, selv
medens denne præsenterede sig med det legitimistiske
Kejserdømme ved sin Side, fik rige Beviser for Berettigelsen af sin
Mistillid, da Generalopgørelsen med det tyske Forbund fandt Sted.
Beviser for, at det ikke blot var tyske Fyrsters uhistoriske,
ugudelige og uretlige Suverænitets-Svindel han havde vidst at frigøre
sig for, men ogsaa Hensynet til Hertugen af Augustenborgs
af 16 juridiske Fakulteter dokumenterede og af Herrehuset
respekterede Ret, ja endog Hensynet til lyske dynastiske Huse, der i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
