Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Marts - J. P. Sundbo: Kvindesagen paa Landet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
282
Kvindesagen paa Landet. 282
Selv i de Egne, hvor man endnu ikke er naaet til »Borgestuen«,
er det dog meget sjældent at træffe en Gaardmandsdatter og en
Tjænestepige, der virkelig er Veninder. Det kan træffe, hvis de
f. Eks. har været paa Højskole sammen, men det fordufter i
Reglen, naar de træder ind i Ægtestanden og bliver henholdsvis
Gaardmands- og Husmandskoner. Imellem Husmødrene i en
Gaard og i et Hus er det i Landets bedre Egne ganske
ualmindeligt at træffe noget særligt Venskab, og i disse Egne er der
heller ikke længere Tale om, at de unge kan more sig i
Fællesskab. Enkelte Steder kan man endogsaa finde, at Ungdommen
har tre forskellige Slags Klubballer. Gaardmandsbørnene danser
i én Klub og Husmandsbørnene i en anden. Og endelig er der
nogle midt imellem, som hverken er Fugl eller Fisk, og som
derfor ogsaa nødvendigvis maa danse for sig selv. Ti der skal
være Forskel paa Kong Salomon og Jørgen Hattemager.
Disse Forhold maa man tage Hensyn til, naar man vil
sammenligne Nutidens økonomiske Vilkaar med Fortidens, for
det er maaske dem, der mere end noget andet gør den
økonomiske Elendighed saa utaalelig for Tjænestepigerne paa Landet.
Mange Naturer føler sig mere ene og forladte, naar deres
Omgangskreds er saa stærkt begrænset, andre bliver bitre eller
misundelige, om man vil, og for de fleste er det et føleligt Savn.
Tjænestepiger paa Landet har ubetinget flere Savn nu, end de
havde for en Menneskealder eller to siden. Navnlig i Forhold til
Gaardmandsklassen, som de staar nærmest, er de langt ringere
stillede nu end den Gang. Og fattige Kaar er i sig selv en haard
Lod, som føles endnu tungere, naar den fattige stadig maa træde
Velstanden under Øjne. Det er vel i det hele ikke mindst paa
de følelige Savn, vi skal kende de fattiges sande Stilling, men
der er i vor Tid mange flere trykkende Savn end netop det
at sulte.
II.
Arbejdstiden er dog sikkert den Sko, der trykker
Pigerne mest.
Der er jo noget om det, at
„Solen staar med Bonden op
slet ikke med de lærde . .
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
