Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Maj - Cand. jur. Th. Graae: Uwe Jens Lornsen. I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Uwe Jens Lornsen.
431
Denne Opfattelse er utvivlsomt i det hele rigtig; hvor
kortvarig hans offentlige Optræden end var, dens Betydning ligger
netop deri, at han handlede paa et Tidspunkt, da hans
Samtid — baade den danske og den slesvigholstenske — ikke vovede
at fordre politiske Reformer, trykket, som den var af
Enevældens: »Vi alene vide«. Paa den anden Side fremtræder hans
Handlekraft kun stødvis, og en betænkelig Vaklen frem og tilbage
i afgørende Øjeblikke synes at staa i Modstrid med Forestillingen
om energisk Viljekraft. Denne Modsigelse kan dog forklares, naar
man ved, at Lomsen alt i København plagedes af stadig
tilbagevendende Hud- og Gigtsygdomme, der svækkede hans
Handledygtighed og avlede et Tungsind, som tilsidst gik over til
fuldstændig Sindssyge. Fra Studenteraarene af var hans Helbred
nedbrudt, og knuget, som hans Kæmpelegeme blev under
aare-lange Lidelser, har han vist ofte bittert sandet det Galgenhumor,
der præger den jenensiske Studentervise:
Wer von Tübingen kommt ohne Waib,
Von Jena mit gesundem Laib,
Von Helmstedt ohne Wunden,
Von Jena ohne Schrunden,
Von Warburg ungefallen,
Hat nicht sludirt auf allen.
Tungt føler han sin Ulykke; i et Brev fra Sommeren 1828,
da han brugte Bade i Karlsbad og Tøplitz, hedder det saaledes:
»Hvor pinligt jeg har lidt og sukket under dette frygtelige Ondes
fleraarige Tryk, derom kan Du ikke danne Dig nogen Forestilling
— Især i de sidste to Aar har stille Sørgmodighed bemægtiget
sig mit Sind, kun til Tider afbrudt af et til Fortvivlelse grænsende
Mismod eller af vild Lystighed«. Og han tilføjer: »Hvor smilende
og let vilde Livet ikke have ligget for mig med mit medfødte
muntre Sind, naar jeg blot havde haft den Lykke at være sund«.
I København vandt Lornsens separatistiske Anskuelser i
Styrke, og det maatte være saa, ti dér modtog han ingen som
helst Paavirkning, som kunde modarbejde de Indtryk, der havde
fæstnet sig hos ham i Studieaarene.
Selvstændigt offentligt Liv fandtes ikke; Folkets politiske
Følelse sugede udelukkende Næring af den stærkt fremtrædende
Royalisme, der kom til Orde i en Dagspresse, afhængig af
Privilegiet, hæmmet af Censuren. Og medens Kiels Universitetslærere
i Aarhundredets første Aartier havde krævet forfatningsmæssige
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
