Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Juni—Juli - Breve fra Trolddoms Forfatter, Etatsraad V. Jacobsen. Med en Indledning af B. A. Duurloo. I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Breve fra Trolddoms Forfatter. 47 r,
og endskjøndt det synes os, som om han alt har skrevet meer end
formeget deri, havde han ei hidtil skrevet sit behørige Pensum.
Han satte sig derfor ned og skrev Breve til en Politicus paa
Landet, der er utilbørligt kjedsommelige. — Den, der har nydt
meest Glæde over Begivenhederne i Frankrig etc., er dog nok
Wedersøe; han gaaer endnu om i Athenæum, med en saa vigtig
Mine, som om det dog egenlig var ham, der havde sat Carl 10de
af, og tvunget den oraniske Fyrste til Goncessioner. Iøvrigt var
Kongen her strax gunstig stemt for Forandringen, han meente, at
en Mand skulde holde sit Ord, og at Carl havde fortjent sin
Skjebne ved at bryde det; da der senere ymtedes om, at Keiser
Niels hæsiterede med at anerkjende det trefarvede Flag, syntes
imidlertid Hoffet her, at det dog var Synd, hvad der var skeet:
Carl 10de var dog en gammel Mand og Konge. Derpaa blev
Man igjen gunstigt stemt for Ludvig Philip, da han anerkendtes
af England og Preussen, men seer dog nu atter den Sag an med
lidt skele Øine, efterat Gadedrengene her i Byen have begyndt
Jødespectacler paa ny. — Disse begyndte i Mandags, og vedvarede
igaar Aftes. Der sloges Ruder ind, og nogle gamle Jøder ere
maltrakterede, een saaledes, at han sagdes at skulle døe deraf;
men dette sidste blev der Intet af. Det er en yderst skandaløs
Historie, men charakteristisk; den danske Pøbel hører om de
fremmede Uroligheder, skal eflergjøre dem her, og finder nu intet
andet Object at udøse deres Galde paa, end de stakkels Jøder.
Paa politiske Hensigter er her neppe Tanke. Der skal imidlertid
have været nogle slemme Placater opslagne: »Leve Kongen;
Kongeloven afskaffes«; en Artillerie-Officeer fandt en saadan og
bragte den til Hafner; denne løb igjen til Kongen, men han loe
deraf. — Ved Opførelsen af den Stumme i Portici forleden havdo
ogsaa nogle radicale imitatores fundet paa at klappe ved det Sted,
hvor Pariserne i den senere Tid pleie at gjøre Støi, nemlig hvor
Folket afvæbner Soldaterne, men da denne Scene, naturligviis efter
vort Theaters maadelige Kræfter i slige Scener, tog sig noget
fötligt og comisk ud, var Publicum saameget mindre istand til at
have Medfølelse med Klapperne, men loe disse ud. — Prinds
Fritz reed i stærkt Trav gjennem Østergade i Mandags Aftes,
just som den var meget opfyldt af Folk, og nu raabte disse nogle
Skjeldsord efter ham, siges der, men ligesom de vel neppe have
kjendt ham, saaledes ophørte Spectaclet strax. — En morsom
Folkevittighed er ellers forekommen: Man trækker nemlig her en
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
