Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Juni—Juli - Cand. jur. Th. Graae: Uwe Jens Lornsen. II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Uwe Jens Lornsen.
549
begaa de iøjnefaldende Overgreb, hvori Friseren har gjort sig
skyldig. Men i ét rager Lornsen frem. Han var opfyldt af den
intensive Frihedskærlighed, der kun behøver en Gnist for straks
at slaa ud i lys Lue; han lod sig ikke hæmme af traditionelle
Fordomme og forældet Kongepietet.
Var Paulsen den besindige Reformven, saa var Lornsen i
sit Inderste en Revolutionens Mand1); revolutionært var hans
Skrift og hele Optræden, skøndt han strængt holdt sig indenfor
Lovens Grænser, afset fra en ubetydelig. Embedsforseelse. Men
der er Tider, hvor et Brud med Fortiden er en Nødvendighed.
Derfor blev det Lornsen, ikke Paulsen, der førte an i
Julirevolutionens Aar.
Sjælden Fordomsfrihed og stor Sandhedskærlighed præger
det Skrift, hvormed Paulsen slog til Lyd for det dansk-slesvigske
Folkesprog. Som faa var han egnet til at indtage en forsonende
Stilling under de nationale Brydninger, der sønderrev den danske
Ståt. Født i Flensborg, nær den Sproglinje, der i dette
Aarhundrede har tvedelt Slesvig, den Dag i Dag skiller Dansk fra
Tysk, besad han Mellemslesvigerens Sympati for og Kendskab til
begge Sprog. Et grundigt videnskabeligt Studium i Forening med
den indfødtes Lokalkundskab satte ham i Stand til, som ingen
anden, at afstikke Sprogkampens omtvistede Grænser og fælde
Dom i den statsretlige Proces. Paa tyske Skoler og ved
Tysklands Universiteter — i Schnepfenthal, Gotha og Lübeck; i
Göt-tingen, Berlin, Heidelberg og Kiel — havde han fuld af Deltagelse
gennemlevet det kortvarige Opsving, som Frihedsaanden tog i de
første Aaringer efter »Restaurationskrigen«; ti Aar af sin Ungdom
havde han tilbragt mellem Tyskere. Han kendte og skattede
tysk Aandsliv, men Kærligheden til dansk Sprog og Literatur, til
den danske Ståt og det danske Folk, havde han bevaret usvækket.
Som Göttinger-Student var »hans danske Tale ikke flydende; men
som Fædreland nævnede han kun Danmark.« Og da han havde
afsluttet sit Fagstudium ved Københavns Universitet, var han klar
over sit Fremtidsmaal: Paa den ene Side Hævdelse af Holstens
’) I Breve fra 1832 erklærer han saaledes, at han føler sig beslægtet med
den yngre Slægts Aand, der er „afgjort revolutionær og rettet paa det
Hele1, og han Ulføjer: „I hvilket af Verdens Lande har Friheden
nogensinde slaat Rødder, uden at Jordbunden forinden er bleven gødet med
en Landregn af Blod’?
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
