Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Juni—Juli - Cand. jur. Th. Graae: Uwe Jens Lornsen. II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Uwe Jens Lornsen.
553
28de Maj 1831 delvis at have anerkendt det berettigede i
Lornsens Krav — undlod at benaade den Mand, hvis bestemte
Ord havde klaret hans Blik for, at der var Anledning til »at
knytte de Baand desto fastere, der forener Kongedømmet med
Folket, saa og bidrager til Almenaands Oplivelse.«
Som tidligere berørt, var Lornsens Helbred nedbrudt før
Fængslingen; en rent forbigaaende Sundhedsperiode havde givet
ham Kraft til at optræde handlende, men det var kun et Øjebliks
Opblussen. Snart plages han atter af Lidelser, virkelige og
indbildte; Tungsindet tiltager, nærmer sig Sindssyge. Sangvinske
Forhaabninger veksler med stille Fortvivlelse, alt efter som det
gaar op eller ned. Gennem talrige efterladte Breve1) faar man
et klart Indblik i hans ulykkelige Sjælstilstand: Bitter i Sind,
som han er, fælder han skaanselsløse, ofte uretfærdige Domme
over Meningsfæller og Modstandere i Flæng, paaskønner ikke
altid de trofaste Venner, hvis Pung stod ham aaben.
Han er en syg, til Tider sindssyg Mand!
Under disse Forhold — afskaaren fra befrugtende Omgang
med Mænd af forskellige Anskuelser, uden Kendskab til den
nordslesvigske Befolknings Ønsker og Sympatier, — hengiver han
sig til forceret Studium. Den ene Bogpakke efter den anden
tilsendes ham: Datidens Blade og Pjecer, Fortidens Kildeskrifter og
Pamfleter. Blandt meget andet har han naturligvis ogsaa faaet
fat i Paulsens foran omtalte Bog; denne Virkelighedsskildring har
sikkert grebet ham, hans Retfærdighedsfølelse er bleven vakt. I
hvert Fald findes i et Brev») af 20de December 1832, altsaa
skrevet efter Udgivelsen af Paulsens Skrift, følgende mærkelige
Udtalelse:
»— — Men Enighed er kun tænkelig ved at
anerkende om ikke den fulde historiske, saa dog den
naturlige Ret; — det kunde komme dertil, at vi
af-traadte Amterne Haderslev, Løgumkloster og
Aabenraa.«
Det er første8) Gang, at Spørgsmaalet om en national
Deling af Slesvig dukker frem.
’) Disse Breve, der findes i Karl Jansens Bog, er uheldigvis ikke altid
meddelte in extenso.
’) Dette Brev er uheldigvis kun meddelt i Uddrag.
3) Næste Gang er det Assessor With, der i den nørrejyske Stænderforsamling
(12te Juni 1838) foreslaar „al forene den dansktalende Del af Slesvig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
