Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - September - Figurmaler Karl Madsen: Indtryk fra Verdensudstillingen. Fransk Malerkunst. I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Opstilling af Figurerne i lange Rader, som paa de ældste og
naiveste hollandske Skyttebilleder, men der er en mageløs Dybde
og Kraft i Karakteristiken af alle de typisk repræsentative
Individer fra den lille By, der her er samlede ved den aabne Grav.
Overfor dette Billede forstaar man, at Courbet kaldte sig Realist
og nægter ham ikke, at han i sin Samtids Kunst bragte noget
nyt og værdifuldt. Han har her lige taget Sigte paa det, som
Millet, under sin utrættede Higen efter at give den evigt gældende
Ur-Type for Landarbejderen, forsmaaede, den skarpe og præcise
Karaktertegning af det enkelte Menneske, saaledes som dette er
udviklet efter sin særlige Natur og under sine særlige Livsvilkaar.
Den fortællende Hæslighed, Courbet ikke frygter at stille til Skue,
vil næppe længere forarge; da der jo ikke er lutter englelige
Sjæle og lydefri Legemer hos de Mennesker, der færdes paa vor
Jord, er Fremstillingen af den selvfølgelig berettiget. Den brede
maleriske Kraft i Billedets Behandling er beundringsværdig, Farven
har et lignende trist og mørkt Præg, som i de gamle italienske
Naturalisters Billeder.
Størsteparten af Courbets Billeder skæmmes af altfor
nedstemte og sortladne — ofte selv tungt og dødt blækkede — Toner.
Den berømte Realist synes kun i ringe Grad at have haft Sans
for de reale Lys- eg Farveforhold; »En Eftermiddag i Ornans«,
der tilhører Museet i Lille, er bleven til den bælgmørke Nat.
Men hans Billeder viser dog en utvivlsom og ejendommelig
koloristisk Begavelse, i mange af dem har Farverne en mild og rig
Harmoni, et ejendommeligt Perlemorsskær, en Virkning som slebne
Agater. Courbet har i en Udstrækning som sikkert ingen anden
Kunstner anvendt Paletkniven til at male med, og han undsaa
sig ikke for at drage Nytte af de smaa romantiske
Farvespils-æventyr, som delte Instrument saa fortræffeligt egner sig til at
fremkalde. Han var en meget dygtig Praktiker; eftersete nærved,
viser hans Billeder en Behændighed og Sikkerhed, et fuldendt
Mesterskab i Paletknivsbehandlingen, der grænser til det utrolige.
Maaske afgiver denne Behandlingsmaade ikke just et godt og
sundt Eksempel til Efterfølgelse. Den giver for vidt et Spillerum
for Tilfældigheder, Penslen er utvivlsomt i Reglen Malerens Tanke
og Vilje — især da hans Formforstaaelse — en bedre, altid en
mindre egensindig og lunefuld Tjæner. Men man skal ikke lade
haant om nogen Art Skønhed og heller ikke om Skønheden i
Courbets Spartelmanøvrer. Man sige ikke, at de viser en al sand
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
