- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 6 (1889) /
765

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - September - E. Skram: Moderne Forfattere. II

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Værker den Verdensmandens Livserfaring, som Tysklands Digtere
i Reglen mangler; men denne Erfaring har hverken gjort ham
kynisk som saa mangen fransk Forfatter eller moraliserende som
saa mange engelske. Selv hans Foragt er ingen kold Foragt. Der
er altid Sjæl i hans Stemme.

Det er vanskeligt at sige kort hvad det er, der gør Turgenjev
til Kunstner af første Rang. At han i højeste Grad har kunnet
frembringe Mennesker, der lever, er ikke alt. Det, som gør hans
kunstneriske Overlegenhed saa følelig, er den Overensstemmelse,
Læseren sporer mellem Digterens Syn paa den skildrede
Personlighed og det Indtryk, han selv som Læser modtager af den. Ti
dette Punkt: Digterens Forhold til sine egne Skikkelser er det,
hvor enhver Svaghed, han som Menneske og som Kunstner har,
maa lægge sig for Dagen. Hvis Digteren forlanger vor Beundring
for hvad der ikke er Beundring værd, eller vil aftrodse os
Anerkendelse eller Medlidenhed eller Begejstring, uden at vi føler
os foranledigede til at gaa ind derpaa, har han skadet sig selv.
Oprører han os ved Kulde eller irriterer han os ved Moraliseren,
indtræder hos Læseren en Følelse af svigtende Kunst; han synes,
han staar overfor det klikkende. Men aldrig møder nogen det
klikkende hos Turgenjev.

Han var som Kunstner en afgjort Realist, men en blufærdig
Realist. Hans Hovedomraade som Fortæller er de ringe, de svage,
de ustadige og upaalidelige, de overflødige og de forladte. Han
skildrer den Ulykke, der unddrager sig Øjet, og han er især deres
Digter, der har fundet sig i deres Skæbne. Og Brandes gennemgaar
med blød Modtagelighed En Brevveksling, En Ulykkelig, Et
overmodigt Menneskes Dagbog, Jakob Passinkov og som ypperste
Eksempel paa disse fine Monografier En levende Relikvie. Det er dog,
hedder det videre, ikke disse mindre Arbejder, der har gjort
Tur-genjevs Navn verdensberømt, det er Romanerne Helene, Rudin,
Foraarsbølger, Røg, Fædre og Sønner og Ny Jord. Der findes ikke
mere fuldendt Karaktertegning i europæisk Literatur, og hvad der
er næsten uset i den moderne Digtekunsts Historie, Kvinde- og
Mandsskikkelserne er i lige Grad fuldkomne.

For tilfulde al forstaa disse Turgenjevs ypperste Værker
er det nødvendigt at have et Indtryk af hans Levned og Karakter.
Der findes i hans Liv to skæbnesvangre Begivenheder: hans
Fængsling og derpaa følgende Forvisning til sit Gods 1842, og hans
Bekendtskab med Fru Viardot 1847. Det var den første Be-

Tilskueren. 1880. 51

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:39:02 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1889/0805.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free