Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - November—December - Professor H. Høffding: Demokratisk Radikalisme. En Indsigelse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
nemlig ere indbyrdes, des flere forskellige »Pladser i Naturens
Husholdning« kunne de udfylde. Denne fremskridende
Individualisering, der i det menneskelige Samfund blandt andet viser
sig i Arbejdets Deling, er nødvendig for, at Artens Formering
skal kunne overskride en vis, ikke høj Grad. Hvad der gælder
for den blotte Bestaaen, gælder ogsaa om Muligheden af at opnaa
en højere Udvikling af Artens Ævner og Kræfter. Det var ganske
i Udviklingslærens Aand, naar Stuart Mili (paa et Tidspunkt, da
denne Lære endnu ikke var fremtraadt) ud fra Velfærdsprincipet
fordrede den størst mulige Frihed for individuelle Tilbøjeligheders
og Anskuelsers Udvikling. Menneskene ere saa forskellige, at de,
selv om deres sidste Maal i Hovedsagen er det samme, dog ville
nærme sig det ad forskellige Veje, og Ejendommelighederne ville,
naar de faa Lov at udvikle sig, gøre Livet rigt og kraftigt. Schiller
har træffende sagt, at naar enhver stræber efter at naa
Fuldkommenheden paa sin Maade, kommer den ene ikke til at ligne
den anden, skøndt enhver kommer til at ligne det højeste Ideal:
Keiner sei gleich dem Andern, doch gleich sei Jeder dem Höchsten!
Wie das zu machen? — Es sei Jeder vollendet in sich.
Det gælder om, at Harmonien mellem Kraft og Flersidighed
tilvejebringes hos saa mange enkelte som muligt. Derved vil Slægtens
Liv som Helhed blive saa rigt som muligt. Det er et Maal, som
til enhver Tid fremtræder under en ny, en forskellig Form, men
som ingen Tid kan undslaa sig for. Den, som bidrager mest til,
at vi nærme os til dette Maal, — den, der som Forbillede, eller
ved sit Ord eller sin Handling yder mest Støtte til Opnaaelse af
Maalet, ære vi højest og kalde vi stor. I ham vil tillige Livet
røre sig kraftigst og fyldigst; han vil kunne have den største
Lykkefølelse, den, at raade over et stort Fond af Kraft, som
användes til et Formaal, der ikke blot omfatter hans egen Person,
men uendelig mange flere. Men skøndt vi ære ham højt og prise
ham lykkelig for, hvad han har været og virket, sige vi ikke, at
han er det højeste Maal, og hvis han virkeligt er stor, vil han
ogsaa vredes, hvis vi sige det. Ti han vil vide, at Maalet er langt
større, at det stedse stilles paany, og at Livets Kamp aldrig ender.
Et Aristokrati vil der altid være. Det er en Misforstaaelse
af Demokratiets Grundtanke (en Misforstaaelse, som ganske vist
ogsaa kan findes hos »Demokrater«), at vi nogensinde skulde
kunne undvære Mennesker, som er et Hoved højere end andre.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
