Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Februar—Marts - Professor Harald Høffding: Gensvar til Dr. Georg Brandes
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Jeg tror derfor ikke, at jeg har gjort Nietzsche Uret.
Derimod gør Dr. Brandes mig Uret, naar han anker over, at jeg i
Slutningsbemærkningen af min Artikel »Demokratisk Radikalisme«
har udtalt en Beklagelse over den Sygdom, der har rammet
Nietzsche. Han mener, at denne Beklagelse ikke »klinger rigtig
ægte«. Det kommer an paa Gehøret. Jeg har ikke sagt andet,
end hvad jeg virkelig føler overfor en Mand, jeg selv har
anerkendt som en fremragende Forfatter. Og min Bemærkning refererede
sig til et Sted i Dr. Brandes’ egen Artikel, hvor han omtaler
Nietzsches Sindssygdom! Kun én Ting tog jeg ikke med fra dette
Sted hos Dr. Brandes: nemlig hans Forklaring afSindssygdommens
Udspring af potenseret Selvfølelse. Om der i den offentlige
Forkyndelse af denne Forklaring ligger nogen særlig
Hensynsfuldhed fra Dr. Brandes’ Side overfor den af ham højt beundrede
Forfatter, til hvem han har staaet i et Vist personligt Forhold,
vil jeg lade staa hen. Hvor det gælder Takt, ere Meningerne jo
meget forskellige.
— En ikke ringe Del af sit Svar anvender Dr. Brandes til
et Forsøg paa at godtgøre, at jeg i forskellige Henseender har
misforstaaet Nietzsche. Jeg skal gøre Rede for, hvorledes det
dermed forholder sig.
1. Inden jeg i »Demokratisk Radikalisme« gik over til at
belyse de enkelte Paastande i Dr. Brandes’ første Artikel, havde
jeg i Forbigaaende henvist til den ovenfor omtalte karakteristiske
Overensstemmelse mellem Nietzsche og Brandes, at de ere
tilbøjelige til at overse Forskellen mellem en Overbevisnings Styrke
og dens Gyldighed. Jeg anførte et Par Steder af Nietzsches i
filosofisk Henseende vigtigste Værk, i hvilket han taler imod den
videnskabelige Nøjagtighed og Ængstelighed som Rest af Askesen
og Dogmatismen. Dr. Brandes giver mig en hel Lektion i hele
dette Afsnit hos Nietzsche, en Lektion, jeg aldeles ikke havde
behøvet, da jeg har forstaaet det ganske paa den Maade, han
udvikler. (Kun én Indrømmelse maa jeg gøre. Jeg har ikke
gengivet Nietzsches Udtalelse ordret. Jeg har ladet ham sige: »Hvis
nu intet var mere guddommeligt end Løgnen!« i Stedet for:
»Hvis nu intet mere var guddommeligt, det skulle da være Løgnen!«
Denne Forskel gør ikke stort til Sagen, skøndt Dr. Brandes gør et
Nummer af den. NietÄsche udtrykker sig blot noget stærkere
end i min Gengivelse). Den hele Tankegang hos Nietzsche er
aldeles ikke ny. Den gaar i Korthed (for at benytte Dr. Brandes’
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
