Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Februar—Marts - Professor Harald Høffding: Gensvar til Dr. Georg Brandes
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Radikalisme contra Velfærdsmoral« l). Men han bliver
udtrykkelig desavoueret af Dr. Brandes, overfor hvis ovenanførte Udtalelse
dette >contra« optræder med en ubønhørlig Ironi.
’) Siden jeg er kommen til at omtale Hr. Rohdes lille livlige Skrift, vil
jeg i stor Korthed gaa ind paa hans Kritik af min Etik, der danner
Indledning til hans begejstrede Tilslutning til den aristokratiske
Radikalisme, hvilken han som sagt opfatter mere konsekvent end Dr. Brandes.
Hans Kritik misforstaar min Fremstilling i tre Hovedpunkter. 1) Imod
min Bedømmelse af, hvad jeg har kaldet Øjebliksstandpunktet,
indvender han, at man jo dog i det enkelte Øjeblik kan tage Hensyn
til hele Livet, sætte det enkelte .Øjeblik over alt andet, hvad der kan
opleves. Han har ikke lagt Mærke til, at saaledes som
Øjebliksstandpunktet er beskrevet, og saaledes som det forsøgtes gennemført af
Aristippos, udelukker det netop et saadant Hensyn (hvad enten dette
fremtræder i- Erindringens, Forventningens eller Instinktets Form). Det
Standpunkt, han forsvarer, er altsaa et andet end det, jeg har omtalt.
2) Jeg lærer i min Etik, at Velfærd bestaar i Virksomhed,
altsaa i Kultur (hvorved jeg forstaar ^Bearbejdelsen af det naturligt
givne). Hr. Rohde mener, at jeg derved opgiver Velfærdsprincipel. Og
naar jeg saa føjer til, at al Kultur ikke uden videre er af etisk
Værdi, fordi den kan komme i Strid med Velfærdsprincipet, saa mener
han, at jeg „kører i Ring". Han har glemt den elementære logiske
Regel, at fordi A er B, behøver B ikke altid at være A-: En Tænker er
et Menneske, men ikke alle Mennesker ere Tænkere. De etisk-sociale
Opgaver, hele det sociale Spørgsmaal, opstaa netop ved, at
Kulturudviklingen og den Arbejdsordning, den medfører, kommer i Strid med
Velfærdsprincipets Fordringer. Kulturudviklingen kan føre til, at der
lægges for store Byrder paa enkelte Klasser og Individer, at enkelte
Ævner begunstiges paa andres Bekostning, at Kræfterne splittes paa
usund Maade. De specielle etiske Problemer opstaa, som jeg i en
udførlig Fremstilling af alle Sider af .den materielle og den ideelle Kulter
har søgt at vise, netop ved, at skøndt Velfærd bestaar i
Kulturvirksomhed, fører ikke al Kulturvirksomhed (i den Betydning, i hvilken
jeg tager Ordet) til; sand Velfærd. 3) Naar jeg taler om Slægtens
Velfærd som etisk Maalestok, tillader Hr. Rohde sig uden videre at
indskyde (se p. 13 i hans Pjece) Ordet „nulevende", saa at han
tillægger mig den Mening, at alt skal gaa ud paa at tilfredsstille
den nulevende Slægts Krav! — Paa Grundlag af disse tre
Mis-forstaaelser (foruden nogle mindre) er Hr. Rohde saa i en Avis bleven
anerkendt som den, der har „paavist Principforvirringen" i
„Universitetets Patentmoral"! ,A,k nej, der doceres ogsaa en helt anden Moral
ved Universitetet, og vi have nu tillige set, at ogsaa Dr. Brandes
fastholder et Patent paa den af Hr. Rohde angrebne Lære.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
