- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 7 (1890) /
295

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - April - Cand. jur. Will. Behrend: Det kgl. Teaters Operasæson

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Melodi en noblere Karakter og anvendt flere moderne
Klangvirkninger. I den første Henseende har han vist megen Opfindsomhed,
og ofte støder man paa en smuk og yndefuld Melodi, men heller ikke
sjælden paa Mindelserne fra »les follies Parisiennes«, der forgæves
er søgt undgaaede; i den anden Henseende præsterer Offenbach
kun lidet Originalt. Alt i alt: der gives en Mængde værdifuldere
Værker i opera-comique-Genren, ældre og yngre, og Offenbaeh
selv er langt større i de Værker, han selv skal have foragtet; i
dem vil man til alle Tider kunne finde ham som den han er:
Parisergaminen med det straalende Humør og de geniale Indfald,
i Tredserne Verdensstadens kaarne Yndling, forgudet af alle fra det
frivole Kejserhof ned til den fattigste Student og hans Kæreste. —

Nogen som helst rationel Grund kan der saaledes ikke findes
til, at man har taget dette Musikværk op paa vor Scene. Man
har Lov til at tro, at det væsentlig er sket for at lade Frk. Do ns
brillere i de tre kvindelige Roller (tre, ti Hoffmanns Æventyr bestaar
egentlig af 3 Operaer, men Teksten er for øvrigt et saa sindsforvirret
og til Dels kedsommelig Sammensurium, som ønskes kan). Frk. Do ns
har navnlig gjort Lykke som Automaten i første Akt. Jeg vil
ubetinget foretrække hendes Præstation i sidste Akt som den unge,
brystsyge Sangerinde. Til at give en Dukke, der skriger, naar den
trykkes paa Skulderen og tripper hæsblæsende omkring, naar den
trykkes paa Maven, hører der mere Klownrutine end
Skuespilkunst, og skulde Figuren faa lidt Interesse, maatte det være ved
Fremstillerindens Ynde og Charme, men Frk. Do ns chargerer
tvært imod det kantede og grimme. Derimod giver hun et sympatetisk
Billed af den unge Pige og virker, med rigtig Forstaaelse af at
det her drejer sig om et Æventyr, kun ved simple, ikke grelle,
Midler, skøndt der kunde være en Fristelse til at gentage den
hysteriske Traviata-Figur. —

Jeg skulde ikke dvæle videre ved Frk. Do ns’ Ydelser, om ikke
en Dagblads-Artikel under Operadiskussionen efter mit Skøn havde
givet hende en vel haard Medfart. Det forekommer mig, at selv om
man — hvad jeg har haft Lejlighed til nærmere at begrunde i en
tidligere Operaartikel — langt fra kan tilkende Frøkenen en
Primadonnas Egenskaber, saa er det dog uretfærdigt at reducere hendes
Ævner og Betydning til Nul, og saaledes insinuere, at hendes Stilling
ved Teatret ene skulde skyldes personlige Hensyn. Der kan ikke

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:39:31 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1890/0305.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free