- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 7 (1890) /
309

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - April - Cand. mag. Joh. Ottosen: De sidste Valg i Nordslesvig

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Man kan med rette stille det Spørgsmaal, om denne store
Nedgang virkelig ogsaa havde sin Hovedgrund i, at de, som skulde
have været det danske Partis Erstatningsmandskab, slet ikke kom
paa Vælgerlisterne, fordi de var danske Undersaatter. Det var jo
muligt, at Nedgangen ogsaa var en Følge af Frafald og Overgang
til Tyskerne. Hvis den Grund, her er anført, var den afgørende,
maatte det jo vise sig, at det samlede Vælgertal var taget af med
omtrent samme Tal som de danske Stemmer.

Dette er imidlertid netop Tilfældet. I Haderslev Amt var
Danskernes Nedgang omtrent 5000 Stemmer; hertil svarer det
aldeles, at Antallet af Vælgere i dette Amt sank fra henved 14000
til knap 9000. I Haderslev By var det danske Stemmetal aftaget
med c. 600; samtidig svandt Vælgertallet henved 700. I hele
Nordslesvig var der 1867 henved 34,000 Vælgere; i dette Øjeblik
er der omkring 24,000; de 10,000 som det har færre nu, svarer
fuldstændig til det Tal, Danskerne har tabt i Mellemtiden.

Kunde nu end Tabet af danske Stemmer forklares paa
denne naturlige Maade, var det ikke desmindre betænkeligt nok.
Paa de Steder, hvor Tyskerne allerede 1867 havde haft et stort
Mindretal, var de ved denne Udvikling bievne Flertal; det gjaldt
ikke blot Købstæderne, men ogsaa enkelte Landsogne. Havde
Tyskerne haft en Fremgang svarende til det danske Stemmetab,
saa vilde de i dette Øjeblik være Flertal riæsten overalt i
Nordslesvig. En saadan Fremgang havde de vel ikke, men en lille
Tilvækst kunde de dog notere ved hvert Valg i de sidste 10—12
Aar, og de mest sangvinske blandt dem drømte allerede om den
Dag, da den langsomme men sikre Udvikling, de saa fuldbyrde
sig for deres Øjne, vilde gøre dem til Herrer selv i de mest
danske Egne.

Men saa standsede de danske Stemmers Tilbagegang — ja,
de begyndte endog at gaa opad igen.

Dette Omslag kom i Løbet af Firserne. Grundene hertil
var mange og af forskellig Natur, men den vigtigste var uden
Tvivl den, at man fik Øje for, at Adskillelsen fra Danmark kunde
blive langvarig, og hvis man vilde føre Kampen for sin
Nationalitet i Længden, maatte man ruste sig dertil. Derfor blev det
mere og mere almindeligt, at de unge Mænd underkastede sig
den preussiske Værnepligt for at bevare Retten til at bo uanfægtet
i deres Hjemland og at tale med om dets Skæbne. Efterhaanden
voksede saaledes nye Vælgere op; den aarlige Afgang af gamle

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:39:31 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1890/0319.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free