Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Maj - Spectator: Visnepolitik
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
klart op for Højre som for Venstre og sluttelig sejre over »den
raa Magt«. — Et andet Yndlingspunkt var Æren: var det danske
Mænd værdigt at sælge deres nationale Førstefødselsret for en
Ret Lindser? kunde vi uden Skam og Skændsel opgive den
mindste Fodsbred af Slesvigs dyrekøbte Jord, — eller: fordrede
vi maaske andet end vor utvivlsomme grundlovmæssige Ret, og
kunde vi bortgive det mindste af den uden Vanære? kunde
Demokratiet overhovedet med Ære fortsætte Forhandlingen med
et saa frihedsfjendsk Ministerium? — Og endelig: ligesom man i
den nationalliberale Periode ansaa det for Højdemaalet af
Statsmandsvisdom efterhaanden at føre et Erfaringsbevis for Helstatens
Umulighed, for saa endelig gennem en blodig Krise at naa til
Ejderstaten, saaledes vilde man ved Visnepolitiken gøre det klart
for enhver, at der ikke kunde regeres med det nuværende
Ministerium, at det enten maatte vige eller gaa udenfor Forfatningen.
Man havde i intet af Tilfældene Øjet ret aabent for, at vi havde
med en Modstander at gøre, der havde mindre Grund end vi til
at frygte den Krise, vor Politik stilede hen imod, ti det, som var
Hovedsagen, Afvejningen af Modstanderens og vor egen Magt,
naar det en Gang kom til Stykket, det havde man aldrig ret haft
Stunder til. Det er ren Opdigtelse, naar man har sagt, at Venstre
i 1885 havde bragt Højre til Desperation, og at dette derfor
maatte gribe til Provisorismen som Nødværge. Intet havde jo
nemlig været lettere end paa lovlig Vis at skaffe Fred, men
Demokratiet havde i den indre, som tidligere vor Regering i den ydre
Politik, en opmærksom og forsigtig Medspiller, der nøje regnede
ud, naar Stemningen ved vore Fejlgreb var naaet til et saadant
Højdepunkt, at der med Sikkerhed om et heldigt Udfald kunde
gaas over til aaben Krig.
For Regeringen kom den kraftige Gennemførelse af
Visnepolitiken fra Folketingets Side i Samlingerne 1882—85 i mer end
én Henseende belejlig. Dens Stilling var alt andet end stærk:
Forhandlingspolitiken i Aarene efter det første Provisorium havde
til Dels virket svækkende paa Regeringspartiets Sammenhold,
forskellige Fejlgreb, navnlig fra en enkelt Ministers Side, havde vakt
en vis Oppositionsaand indenfor Regeringens hidtil saa lydige
Klientel: Københavns og de større Provinsbyers Borgerskab, og
blandt Arbejderne rørte der sig paany en kraftigere Bevægelse.
Alt dette øvede sin Virkning, og Majforliget 1882 — Ministeriet
Estrups eneste virkelige politiske Nederlag — viste for Alverden,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
