Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Maj - Vilhelm Møller: Teatrene
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
intet Drama af. Saa fængsler ikke Handlingen, saa förstaas ikke
en Del af, hvad der sker. Hele Omslaget hos Karen bliver f. Eks.
i saa Fald det rene Galimathias.
Ja der hænder endog det besynderlige, at en anden Rolle,
som er ypperligt forstaaet og spillet, kommer til at tage sig ud
-som urigtigt opfattet... Det er ganske lærerigt at se, hvorledes
virkelig et Misgreb fra én Skuespiller kan komme til at skade en
helt anden.
Hr. Olaf Poulsen spillede den gamle halvfordrukne Fader
som en snusket, noget duknakket, tvær Fyr i en tyk graa
Sækfrakke, med et uredt, kort, rødligt Skæg, med et ærgerligt
Udtryk i Ansigtet og med et løjerligt, halvt polisk og halvt vrantent
Blik. Der var noget af en Brumbjørn over Figuren, noget af en
skabet Lænkebjørn, som muligt endnu kunde blive yr og glubsk.
Og Folk studsede ved at træffe denne butte og plumpe Skikkelse
Side om Side med den oljetryksagtigt nette Hans. De
indrømmede Hr. Poulsen, at han spillede med stor Kraft, i
Hovedoptrinet — Drukkenskabsscenen — tillige med fint Maadehold;
men hvorfor i Alverden havde han dog valgt sig en saa simpel
Maske ? Overalt hørte man den Indvending, at Hr. Poulsen gjorde
Figuren lidt for »simpel«... Prøv imidlertid nu en Gang at tænke
unge Hans Kampe barsk og hensynsløs og hvas, som han skal
være, naar han røgter sin Politidont, og man vil se, at der bliver
Sammenhæng mellem ham og hans Fader. Der er Bjørnenatur i
dem bægge, hos den unge fri og kæk, hos den gamle bastet og
modløs. Saa Hr. Poulsen havde grebet rigtigt nok, og det, der
fik hans Gamling til at synes simpel, var ene og alene den
overvættes Tamhed og Pænhed hos Hr. Madsens Hans.
Overfor Karen Riis var Forholdet et noget andet. Den
uintelligente Opfattelse af Hovedfiguren ikke just umiddelbart
diskrediterede Karen hos Publikum; men den tog ligesom Jorden
bort under hende, den berøvede hende hendes raison d’étre. Man
husker, hvordan Karens moralske Trang har slaaet sig paa
Lite-ratur i Stedet for paa Liv; og hvordan hun saa tilfældig skræmmes
op ved et Menneskes Livsfare. I dette Øjeblik skammer Hans
Kampe (hvem hun sværmer for) hende ud, med et Blik, der
skærer til Marv og Ben. Og som naar man jager en Stang ned
i Havbunden, og der bobler og hvirvler og myldrer op meget,
som laa stængt og gemt og glemt der nede, saadan jager hint
skaanselløse Blik op fra hendes Hjærtedyb Minder og Overvejelser
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
