- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 7 (1890) /
471

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Juni - Professor Harald Høffding: Social Pessimisme

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

underkastet Gudernes Straf; men de lod ikke altid høre fra
sig. Om det værste tier endda maaske Historien, ti de aldeles
retsløse faa ingen Historie. Det var i Virkeligheden intet Fald,
da det gammelariske, til Dels paa præstelig Tradition og
Præste-herredømme byggede Famljesystem afløstes af det klart udviklede
græsk-romerske Borgersystem, indenfor hvilket Privatretten undergik
sin grundlæggende Udviklingsproces. Det var ikke blot Egoisme
og selvisk Erhvervsinteresse, som sprængte den gammelariske
Husorden og i en senere Tid den middelalderlige Lavsorden.
Det var ikke mindst en — ved de forandrede økonomiske Forhold
vakt og næret — udtrykkeligere Anerkendelse af den enkelte
Personligheds Værd og Ævne.

Tönnies gør vistnok med fuld Ret opmærksom paa den
store Forskel mellem Trællene indenfor den gammelariske Familje
og senere Tiders Slaver. Trællens (der Knecht) Stilling nærmede
sig ofte til Sønnens eller Vennens; han var et Medlem af
Husstanden saa vel som Hustru og Børn. »Idet han deler Familjens
Glæde og Sorg, yder sin Herre en voksen Søns Ærefrygt og nyder
en Hjælpers eller endog en Raadgivers betroede Stilling, er han
efter sin hele Beskaffenhed et frit Menneske«. Kun undtagelsesvis
trykkes han ved Mishandling ned til en virkelig slavisk Stilling.
Senere har Leist fremhævet, at Trællevæsenet i Oldtiden, endnu
hos Grækerne, hverken maa betragtes og bedømmes fra et rent
privatretligt Synspunkt eller fra den offentlige Rets Synspunkt.
»I Husordningen have vi et arisk Urretsinstitut for os, som er
ældre end Sondringen mellem privat og offentlig Ret. Den er den
juridiske Mikrokosme, af hvilken Privatretten og den offentlige Ret
først • efterhaanden have udviklet sig«. Ligesom ved
Erhvervsvirksomheden saaledes forstaa vi ogsaa her Aristoteles’s Standpunkt
(særligt hans bekendte Forsvar for Trælleinstitutionen) som et
Forsøg paa at fastholde den gamle Husordning overfor den
fremskridende Individualisme.

Dette er en vigtig Betragtning, hvorved meget i Historien
bliver bedømt paa en retfærdigere Maade end en abstrakt
filantropisk og naturretlig Anskuelse er i Stand til. Men netop naar
Trællens Stilling ofte og maaske i lange Tider har været forholdsvis
god og betrygget ved patriarkalsk Omsorg, vil det være aldeles
uforstaaeligt, hvorledes der kunde opstaa Ønsker om at forlade
denne Stilling hvis der ikke fandt Misbrug og Undertrykkelse
Sted. Det er formodentligt gaaet her som ved Udviklingen af

Tilskueren. 1890. 31

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:39:31 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1890/0481.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free