- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 7 (1890) /
547

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Juli - Dr. phil. S. Schandorph: Ottavia Bonicelli. En Fortælling fra Italien. I

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

II.

Fjorten Dage efter denne Samtale kørte
Kommuneraads-medlemmet, den forhenværende Underofficer ved Ingeniørerne
Gianbattista Libri med et lille Køretøj, hvis Agestol var saa bred,
at den havde Plads til tre, og som var forspændt med en lille
Hest og et stort Muldyr, den ene foran den anden — Hesten forrest —
begge med Bjælder paa Seletøjet. De sad og ringede inde i et
underligt væddei hornformet Futteral og dinglede som løse Ærter
i en Bælg. Det gik ned ad den stenede Kørevej til den lille
Jæmbanestation paa Bologna-Firenzebanen.

Gianbattista Libri var i sin bedste Pynt. Han bar en sort,
rundpullet, stiv Filthat, var i mørkegraat ensfarvet Tøj. Smaa
op-staaende Flipper struttede op over Slipset. Hans brunblonde, ikke
meget kraftige Overskæg var vikset med Kvædesaft og stod sylspidst
ud til begge Sider. Paa den højre Haands Lillefinger bar han
en stor Ring med mælkefarvet Plade; den venstre var prydet med
en lidt medtagen mørkegul Glacéhandske. Dens Fælle holdt han i
samme Haand tilligemed Tømmen. En Blanding af kavallermæssig
Flothed og municipalt Alvor var sikkert hans tilstræbte Ideal,
mens Vognen rullede, Gruset knagede, Stenene gnistrede, Hesten
og Muldyret løb alt, hvad de kunde under Snøften, Vrinsken,
Skryden, Bjældeklang, Knagen af Seletøjet ned ad den snoede Vej
mellem Mure og Klippevægge. Luften var endnu kold, saa klar som
Krystal, alle Lyde klang ud i den, Farver og Omrids stod saa
tydelige, saa urørlige, saa stive, saa skarpe, uden mildnende Dis,
uden Svømmen i Linjerne. Det var maaske den hemmelige Grund
til, at Gianbattista Libri følte sig saa triumferende ved at hans
Køretøj var det eneste, der frembragte Bevægelse og Lyd i denne
store, klare Stilhed. Ja, det forstaar sig, han havde ogsaa Følelsen
af, at det var ham, der havde repræsenteret det moderne Italien
og sejret over Resterne af klerikal Surdej i Pietrabuja ved at faa
fremtvunget Udnævnelsen af den Lærerinde, Ottavia Bonicelli, som
han nu vilde hente paa Stationen.

Ti han havde lugtet, at der blev intrigeret for en anden
Lærerinde, men Gianbattista havde faaet Valget afgjort efter
Ansøgerindernes Antal af Points til Eksamen. Saadan gik det til ved
alle Embedsudnævnelser, havde han sagt ... og det i hele Europa,
navnlig i Mønsterstaten Preussen under den »store Bismarco«.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:39:31 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1890/0557.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free