- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 7 (1890) /
586

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Juli - Professor A. G. Drachmann: En gammel Skibslæges Erindringer. II

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

tilbage uden at komme videre, og i dette Tilfælde langs ad en
Kyst, der ikke frembyder den mindste Afveksling og er flad
som Amager.

Heldigvis var det indre Liv i Skibet det allerbedste, hvilket
for en stor Del skyldtes dets elskværdige og i højeste Grad humane
Næstkommanderende, Kaptajnløjtnant Ipsen. Der blev, i de to
Maaneder vi vare ude, ikke uddelt en eneste Lussing, da han var
en Modstander af korporlig Revselse, og desuagtet var Disciplinen
og Ordenen om Bord mønsterværdig.

Da Vaabenstilstanden var afsluttet, kom vi hjem. Efter den
ulykkelige Katastrofe ved Eckernførde blev der straks givet Ordre
til at udruste

Linjeskibet Skjold,

hvis Ekvipering blev fuldendt i en forholdsvis meget kort Tid,
saa at det fuldt udrustet kunde afsejle den 4de Maj 1849.
Foruden Chefen, Kommandør Thomsen, havde det 7 Officerer,
hvoriblandt 2 svenske. Jeg var bleven udkommanderet som
Overskibslæge. Skibets Opgave var at blokere Kielerfjord, hvor der
fandtes en Del fjendtlige Kanonbaade og to Dampskibe.

Mandskabet, omtrent halvsyvende hundrede Mand, var for
allerstørste Delen uøvet i Orlogstjæneste, og hvad der især var
en følelig Mangel, var Savnet af Underofficerer, hvorfor den første
Opgave maatte være at faa et vel indøvet Mandskab, og af de
dertil egnede Elementer at danne de manglende Underofficerer.
Vi holdt os derfor i længere Tid fjærnet fra vor egentlige Station
og nærmere Langeland end Kielerfjord. Der blev tidlig og sent
ekserseret med Kanoner og Haandvaaben, og Chefen var idelig i
Virksomhed, næsten altid paa Dækket og forundte hverken sig
selv eller Mandskabet nogen Ro, end ikke til dets Spisetider
(Skafning), som ellers altid, naar ikke ganske særlige Tilfælde
forbyde det, strængt overholdes.

Ved denne forcerede Fremgangsmaade lykkedes det i en
uforholdsmæssig kort Tid at faa et godt indøvet Mandskab og et
virkelig kampdygtigt Skib, og de svenske Officerer, deriblandt en
ældre, anerkendt dygtig og erfaren Officer (Kaptajnløjtnant
Adler-sparre) udtalte aabent, at han ikke troede det muligt under
lignende Omstændigheder og i en saa kort Tid at opnaa det samme
Resultat med en svensk Besætning, og han vilde endog anse det

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:39:31 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1890/0596.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free