- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 7 (1890) /
818

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Oktober - Oskar Hanseen: Den irske Sag i Underhuset og i Retssalen

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

paa et »Man siger«. Imidlertid havde Times al mulig Grund til
at være ham taknemmelig for hans Bistand.

En Ting havde man Vanskelighed ved at forstaa, da Major
Le Garon stod i Vidnelogen, nemlig hvorledes denne Mand i saa
høj en Grad kunde have vundet Dynamitmændenes uindskrænkede
Tillid hinsides Atlanterhavet. Det magre Ansigt med den gullige
Farve, den store, sorte, tilspidsede Moustache og det tynde, saa
omhyggelig glattede Haar indbød hverken ved første eller andet
Øjekast til fortroligt Venskab. — Sin Titel som Major — og det
røde Baand i Knaphullet — havde Le Caron tjænt under Krigen
med de amerikanske Sydstater, i hvilken han deltog som tyveaarig
Yngling, der var udvandret fra den lille engelske By Colchester.

Men fik Times en lille Haandsrækning af Major Le Caron
netop paa en Tid, da det trængte haardt til Bistand for at blive
sat i Stand til at vise, at Artiklerne Paméllism and Crime havde
deres Sandhedsstænk, saa bibragte Mr. Pigott til Gengæld Bladet
saa haardt et Slag, at det vilde være bleven et Dødsstød maaske
for hvilket som helst af Verdens Blade med Undtagelse af Times.
Aldrig kan Skæbnen have været mere ironisk i sit Lune, end da
den kaldte Mr. Pigott til Vidneskranken i Justitspaladset som
Støtte for Times.

Netop dette, at Omstændighederne tvang Times til selv at
føre Mr. Pigott ind paa Scenen, bidrog ikke saa ganske lidt til
den glimrende dramatiske Effekt, som udmærkede Brevepisoden.
Den hele Opstilling var saa fuldendt, at man ved mere end én
Lejlighed blev fristet til at spørge sig selv, om dette, der her
passerede Revue for Øje og Øre, virkelig var et Billed, skaaret ud
af Livet, og ikke et interessant og livligt Fantasiværk, som stammede
fra en opfindsom Hjærne. Og Slag i Slag gik de store Scener:
kun nogle Dage imellem Æventyrerens Debut og den Time,
Telegrafen bragte Underretning fra Spanien om hans Død. Men
hvilken vidunderlig Fægtning med Løgn og Modsigelser præsterede
han ikke i den korte Tid! Lige til det sidste opgav han saa
nødigt at slaa Guld af sine forbavsende Ævner i Lyvekunsten, og
helst vilde han have Guld fra begge Sider: baade fra Times og
Mr. Labouchére, der som en ivrig Tilhænger af Mr. Parnell
tog Del i Rævejagtens Sport.

Endnu efter Pigotts Død var der mærkværdig nok enkelte
Stemmer, der hviskede, at Brevene i Times maaske dog havde
været ægte. Hvilken Daarskab!

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:39:31 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1890/0828.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free