Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Januar - Holger Drachmann: Store — Smaa. Nytaarsdigt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
vi stræbte, trods al Forkrænkelighed,
mod Renheds og Skønheds Sfære!
saa drager vi did — mens de Andre maa
det haarde Kommisbrød tære! — —
O nej, o nej, saa bitter en Sang
skal ikke ved Nytaaret synges:
ti Menneske-Stræben og Menneske-Tvivl
tæt favnet mod Haabet klynges,"
og stirrer derud mod det dybe Rum,
hvor uséte Skæbner fuldbyrdes,
hvor Kærligheds Gerninger kronede staar
mens Moloch i Svælget styrtes,
hvor Menneske-Vælde og Menneske-Frygt
er klingende tomme Lyde,
og Menneske-Adel og Menneske-Værd
Udmærkelsens Hæder nyde!
Saa bitter Erfaring end Livet gav
i uudsigelig Smærte:
saa krystende klynger sig Fremtidens Haab
til Menneskets bankende Hjærte,
og vil ikke slippe sit Favnetag,
hvormeget der „anes“ og „vides“
af alt det Bedrag, det Skum og det Skin,
hvormed vi skal kæmpende strides.
De Store dør bort — de Smaa træder til,
de vokser i Kampen mod Maalet,
og var deres Klinge for veg og blød,
saa sørger vel Striden for Staalet.
1*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
